Author: Mark Stoumann
Absolution
ABSOLUTION
Absolution hail from the wilds of East Anglia in southern England. Not the most obvious place you would expect to generate 21st Century contemporary Blues Rock, but it is here that the band crafted their exciting and unique new record; Blues Power, the follow up to 2014’s critically acclaimed Dusty Road. Seeing as the band only formed in 2010 to perform a 40 minute support slot, the fact that they are now, six years on, releasing their third and best record and are about to embark on a run of European tour dates in the Autumn, it’s safe to say that things have gone from strength to strength!
Absolution is a band that tries to tread a new path in the Blues Rock genre. Whilst trying to remain true to the styles and sounds that people love, they make it their goal to create music that is new, fresh, intense and exciting. They have never released an album with a cover song on, preferring instead to release all new music only, which is unusual for the Blues genre. Whilst power trio comparisons will invariably be made with acts such as Cream, for a Blues Rock act, the influences cited by the band are much more varied. They draw from people as expected like Hendrix, Free and The Beatles but also right through to artists such as Soundgarden, Oasis and even Jazz and Country musicians such as Vince Gill amongst others. This melting pot of influences and styles helps create a record that sounds both like a traditional classic Blues Rock album but at the same time brings something new, unique and dynamic to the table!
Each record, from 2012’s raw and intense debut Issues through Dusty Road up to Blues Power, the band have recorded at OneCat Studios in Brixton, London with Engineer/Producer Jon Clayton. The production and sound on the new record has been stepped up to a new level and the album has been mastered by Pete Maher (U2, The Rolling Stones, Paul Weller) helping create a sonic experience that defies the listener to skip any of the 12 original tracks!
The album was written and recorded by Joe Fawcett and Doug Lang. Joe Fawcett (Guitars, Bass & Vocals) with his stunning guitar, incendiary solos and unique contemporary vocals. Doug Lang (Drums & Percussion) is an inimitable drummer. From a jazz background, this is really what underpins the Absolution sound and gives the songs the originality and size that help them pack the punch that they do. They are joined on stage by Andy Palmer (Bass) who, with his years of playing experience, stage presence and stunning playing, completes the touring line up. The three musicians form an onstage alliance that is as exciting as it is musically satisfying! People never leave a show disappointed!
“The band is known for high-energy live shows as well as quality original songwriting! They are making people sit up and take notice across the globe.
UK magazine Guitar & Bass said of Dusty Road “(It) is a riff-tastic mother of a record that guarantees Rocking joy!”
While Blues Rock Review said “Blues Flawlessness. These guys are exceptional musicians!”
JUNCKER – “Bivirkninger” CD/DIGITAL
Juncker – ‘Bivirkninger’ (Album)
TARGET1611CD – 5700907263694
A Man From Jupiter
A Man From Jupiter er en kvartet bestående af medlemmer fra både Odense, Slagelse og København. Musikken forener bittersød poppet melankoli med eftertænksom post-rocket aggressivitet, inspireret af bands som Mew, Dúné, Kashmir og Carpark North.
Bandet udsender deres debut-EP ”Why They Name Storms After People” dette efterår via Target Records. EP’en indkapsler menneskesindets skyggesider med overskrifter som paranoia, skizofreni og at på én gang at føle sig fanget i sin egen krop og i universets uendelige tomhed. Første single ”In Solitude” udkommer d. 19. august.
”Why They Name Storms After People” er indspillet i Vibe Factory Recording Studios m. Jakob Winther (Lukas Graham, Alex Vargas, Patrick Dorgan). Den udkommer d. 23. september, hvor bandet også holder release-koncert på Zeppelin Bar i København.
A Man From Jupiter er:
Jeppe Termansen: Vokal, synthesizer
Benjamin Bonnevie: Guitar
Oliver Søe Kristensen: Bas
Mathias Skov Jepsen: Trommer
Asger Baden
‘Zarniqa’ er indspillet med et 40 mand stort symfoniorkester i Prag. På albummet jagter Asger Baden musikkens uforvanskede essens – en melodisk urkilde befriet for studietekniske krumspring.
Den danske komponist og producer Asger Baden udgiver 27. november albummet ‘Zarniqa’ – 16 filmiske, tidløse kompositioner med et dramatisk og fortættet udtryk, der spænder fra melankoli til en æterisk lethed.
Hoveddelen af pladen har Asger Baden skrevet for- og indspillet med et 40 mand stort symfoniorkester i den majestætiske Rudolfinum Dvořák koncertsal i Prag. I skarp kontrast til det orkestrale står klaverstykkerne, indspillet solo af Asger Baden i København. Dermed pendulerer pladen fra det helt store til det helt nære.
Fra ‘Breaking Bad’ til danske film og plader
Asger Baden er en produktiv komponist og har skabt musik til et hav af film, TV-produktioner og serier. Han har arbejdet sammen med instruktører som Christoffer Boe, Nicolaj Arcel og Martin De Thurah, og hans musik optræder bla i store produktioner som ‘Breaking Bad’, ‘The Wolfpack’ og ‘Sandheden om mænd’.
Han har arbejdet sammen med blandt andre Mikael Simpson, Claus Hempler, Jacob Bellens og sin faste kollega Peder (Gramsespektrum og Xtra Naan), og hans egne bands tæller bla The Crooked Spoke og Cours Lapin, som begge har anmelderroste plader bag sig.
I den brede offentlighed er navnet Asger Baden mindre kendt, men det samme kan ikke siges om hans arbejde. Et eksempel er samarbejdet med Mikael Simpson, som startede med pladen ‘Slaar Skaar’, hvor halvdelen af musikken på pladen er skrevet i samarbejde mellem Mikael og Asger. På Simpsons efterfølgende plade ‘Noget laant, noget blaat’ har Asger, sammen med kollegaen Peder skrevet og produceret alt musikken, som Simpson derefter har skrevet tekst og melodi til. På denne plade spiller Asger Baden, foruden trommer, også stort set samtlige instrumenter.
Melodien har magten
Med Zarniqa bryder Asger Baden sine vante rammer og skærer ind til benet i musikken, nemlig til melodierne og de følelser, de fremmaner, når de står nøgent og uden omsvøb.
“Som komponist og producer er studiet min comfort zone, og jeg går normalt til musikproduktionen som til en skulptur, man kan forme og præge i løbet af hele processen. Alle muligheder er åbne fra start til slut. Men med ‘Zarniqa’ har jeg tvunget mig selv ud af den comfort zone. Her har melodierne magten, og studiet og teknikken som redskaber er sat på bænken”, forklarer Asger Baden, og fortsætter:
“Normalt flyder komposition og produktion sammen i mit arbejde, men når man arbejder med et 40 mand stort orkester, skal alt times og tilrettelægges ned til mindste detalje på forhånd og så vidt muligt nedfældes i partituret. Det er som et kæmpe slag, der skal udspille sig, og hvor alting skal klappe perfekt. Det er en helt anden tilgang, der kræver , at man er 100% afklaret i sine valg, før slaget skal stå.”
Balí
Balí er et aarhusiansk band, der består af popentusiasterne Jakob Flansmose og Jonas Kjeldgaard. Musikken og lyrikken tager udgangspunkt i drengenes eget liv, og de skriver udelukkende om ting, de selv kan relatere til. Bandets unikke sound har formet sig efter inspirationskilder som Julias Moon, Scarlet Pleasure og Daft Punk. Balí har i 2017 og 2018 udsendt i alt 3 singler, som alle er spillet flittigt på P4. Nu udkommer bandets første EP ”Lookalike”.
Navnet på EP’en kommer af bandets mislykkedes forsøg på at kopiere andre kunstnere. I bandets spæde start har Jakob og Jonas forsøgt at efterligne nogle af deres store idoler. Men udfaldet viste sig at være mere interessant end et dårligt cover. De lykkedes nemlig med at skabe deres helt egen sound i processen.
Won’t Regret: at tage modet til at lave et move på en god veninde velvidende at det kan gå helt galt og smadre venskabet.
I’ll be waiting: hvor ynkelig man kan være efter et breakup – selvom man ved, at det er færdigt, så lever håbet videre i en, og man er altid klar til at gå tilbage til den gamle flamme.
I Like it: omhandler bandets store kærlighed til popmusikken. – De har begge været i miljøer, hvor det at spille og komponere popmusik ikke altid har været velset, og dette har de skrevet en sang om. Man skal stå ved det, man gør. Hvis der er nogen, der siger til dig, at det ikke er fint nok, skal man huske på, at det er dem, som tager fejl.
Never let you go: Pulsen er høj i de sene nattetimer og dømmekraften kan svigte. Her overlader man sig til nuet og lever livet fuldt ud og glemmer morgendagens konsekvenser.
Projektet er støttet af Koda Kultur / With support from Koda’s Cultural Funds
Billy Cross
Billy Cross nye album er en hyldest til livet gennem 70 år, hvor han går på opdagelse i sin kulturelle og musikalske arv. “Goodbye To The Sixties” er lyden af rock n roll, blues, country og bluegrass – med andre ord amerikansk folkemusik i den bredeste forstand.
I mere end 50 år har Billy Cross haft en legendarisk international karriere som både guitarist, producer, arrangør, sanger og sangskriver. På det nye album udfolder Cross atter sit talent i en række ærlige sange om det levede liv, kærligheden og forholdet til sit amerikanske ophav, som bl.a. omtales i nummeret “I Still Pray For You America”:
“Hver gang jeg kigger over Atlanten, bliver jeg frustreret over hvad jeg ser… Den her sang er min bøn til, at det land hvor jeg voksede op kan genvinde den moral som det engang gik forrest med.” – Billy Cross
Cross som hastigt nærmer sig de 70 år, tager med albummet hul på et nyt kapitel i sit liv, og med udsigten til endnu et årti med rock n roll, tages der et kærligt favntag med de store oplevelser som han har haft gennem livet. På flere af albummets numre kan vi høre et ekko af de samme inspirationskilder som hans forhenværende arbejdsgiver Bob Dylan også sværger til, den oprindelige mississippi-blues og folkemusikkens tidligere mestre.
“Goodbye To The Sixties” er indspillet og mixet af Billy Cross og Michael Engman. Henrik Askou spiller samtlige trommer.Peter Peter og Peter Kyed har mixet og produceret numrene “Still Pray For You America” og “It Took Me Quite A While”. “I Want Your Guitar” er indspillet hos Kristian Dalsgaard I Ark Studio. Albummet er masteret af Søren Andersen i Medley.
Goodbye To The Sixties udkommer d. 11/9 2015.
Foto: Bjarke Ahlstrand
———————————-
EFTERÅRSTOUR 2015:
28/08: Rødovre Centrum, Rødovre
29/08: Halsnæs Bryghus ( solo)
05/09: Ringehallen (Cross Schack&Ostermann)
09/09: Release og minikoncert, Zeppelin , KBH V.
12/09: Frederiksværk Eftermiddag.
18/09: Vershuset, Næstved
19/09: Røgen Forsamlingshus
01/10: Ishøj Kultur Cafe, Ishøj
02/10: Mantzius, Birkerød
03/10: Musikhuset, Lille Sal, Arhus
08/10: Dexter, Odense
09/10: Borgerforeningen – Kulturhus Svendborg, Svendborg
23/10: Torvehallerne, Vejle
24/10: Musikrampen, Silkeborg
30/10: Ubby Forsamlingshus, Ubby
31/10: Foderstoffen, Ringe
BIO DK: BillyCrossbio2015DK.docx
Bite The Bullet
The three fuzzloving members of Bite The Bullet,has played rock`n`roll together since 2012, yet already they’ve played a bunch of concerts, and are becoming a live-band well talked about. Their joy of playing, and music, comes untamed and directly from the heart , its present and playful, and most importantly; its music meant to be played loud!
The new record, was recorded in less than three days, – and mixed in one. The result is an honest energetic tale, where everything superfluously is cut. The bands intention, derived from a common goal; to keep the album simple, and find the way back to the rock´n´roll roots – which the album successfully did. The simple style is emphasized in the recordings, made on a 16 track tapemachine and an old Neve console. No safety net, and no bullshit. In other words, Bite The Bullet is a lesson in the joy of playing, fuzz sound, and pure driven love to music! The result of the new analog recorded album, is alive, noisy, and filled with joy and madness!
Hvad ville der ske, hvis Jack White tog narko med Daft Punk og inviterede Tama Impala med på en streg? De patronbiddende hippierrockere i Bite The Bullet har måske svaret.
På gruppens tredje album bider halvfjerdser- rockbandet kæben sammen og cutter deres riff-bårne retrolyd op med letantændelige elektrobeats og charmerende pophooks. Resultatet er et vildtvoksende, charmerende og dansabelt bud på syrepop anno 2017. Muddertrommerne er stadig mørke og skramlede, men de Jack White-inspirerede guitarriffs er byttet ud med vintagesynther, kolde rumklange og hook-fyldte omkvæd med højt til loftet.
“Vi havde lyst til at åbne den kreative proces op og lade os inspirere af gode folk omkring os,” fortæller guitarist Paw Eriksen. ”Vi har altid drømt at bandet skulle være som et polyamorøst kærlighedsforhold, hvor man gerne må have elskere og finde næring udenfor bandets lukkede cirkel”.
Bite The Bullet har således ladet de første, spæde sangskitser cirkulere frit blandt gode venner og sangskriverkapaciteter som Søren Christensen (Fallulah, Nabiha, Reptile Youth, m.fl.) og Jonas Breum (Peter Sommer m.fl) før sangene fandt deres endelige form. I processen tog Søren Christensen styring som producer, kreativ storebroder og tovholder.
Førstesinglen Sweet Honey har nydt flittig rotation på P6 Beat og kunnet opleves live på supportjobs for The Blue Van.
Alligevel er det ikke i Danmark, at Bite The Bullet finder størstedelen af sin fanbase. Bandet turnerer således flittigt på klubber og spillesteder langs den tyske autostrada, hvor deres rå rock ’n roll har vundet sumprockerne en trofast dansende fanskare blandt elskere af majswhisky, rockvinyler og nedtrampede forvrængerpedaler.
“At spille et fedt show er bedre end alle euforiserende stoffer, sex og Gud tilsammen,” fortæller Eriksen om bandets Europa-eventyr, der har ført dem forbi Spanien, Portugal og Italien – og i øvrigt haft overraskende, personligt gavnlige bi-effekter for bandets forsanger Thomas Storgaard Christiansen.
Med en psykisk diagnose i bagagen har Christiansen gennem mange år kæmpet med angst og søvnløshed. Systemet har hidtil ikke kunnet hjælpe ham. Men ét sted føler manden sig fuldstændigt i zen: På landevejen. Fra bagsædet af bandets tourbus indhenter forsangeren således nemt den søvn, han må kæmpe til den lyse morgen for at få i sin hverdag.
“Thomas har den vildeste tone og hans scenepresence er vildere end nogen anden, fordi han bruger alt det, han kæmper med i sin dagligdag, når han synger. I musikken finder han plads til at være fuldkommen fri,” fortæller Paw Eriksen.
Bonusinfo:
Bite The Bullet spiller årligt 70 shows, heraf ca. 10 i Danmark.
Bandet har supportet for navne som Go Go Berlin, Baby Woodrose, The Blue Van og The Sandmen.
Bandet blev oprindeligt dannet for hurtigst muligt at komme tilbage til Tyskland og spille live efter opløsningen af medlemmernes daværende band.
Bandmedlemmerne har spillet for kunstnere som Spids Nøgenhat, CODY, Jonas Breum m.fl.
Udgivet med hjælp fra Koda Kollektive Båndmidler.
Bo Schiøler
En kærlig og kritisk rundrejse i alder og aldring fra Bo Schiøler, en knivskarp komponist-pensionist !
Bliv positivt overrasket, når Bo Schiøler, denne ”gamle mand” og ”bagmændenes bagmand” fra Vesterbro Ungdomsgård træder frem – og er sig sin alder bekendt. Ja, sågar påberåber sig ret til aldersmæssig, ligeberettigelse og menneskeværd.
Bo Schiøler er pensionist, men stadig hyper-aktiv efter et langt – over 44 års – kunstnerisk virke som hus-poet og -komponist for børn og unge fra Vesterbro Ungdomsgård. Bo medvirkede til, igennem 32 CD og DVD udgivelser, at sangog teatergruppen fra Vesterbro blev kendt i ind – og udland.
Trods Bo’s 70 år, har sangene på ÆLDREBYRDE BLUES en pågående, spændstig vitalitet, som ku’ være en ung mand værdig. Men dykker man ned i teksternes univers, er der en dybde, som klart udtrykker – modent bageblik, alderserfaring og levet liv. Det er langtidsholdbare, kraftfulde kvalitetssange …
ÆLDREBYRDE BLUES indfrier smukt og helstøbt, hvad cd’en RÅT GULD lovende tog tilløb til. Både sangenes musik- og tekstside, er en naturlig videreudvikling og -behandling af den 3. alders vilkår i dagens Danmark. Sangene belyser blandt andet ældreidentitet, aldersracisme og intolerance. Teksterne belyser ”gennemsigtige” ældre menneskers livsvilkår i et ungdomsfikseret samfund. Her er stor humor, godt humør og snerrende bid i hver eneste sang – Ingen nævnt, ingen glemt og ingen fremhævet. Hver eneste af de 12 sange har sin egen stemning, holdning og historie!
Selv siger Bo Schiøler, at “Ældrebyrde” er det værste bandeord han kender! Om ÆLDREBYRDE BLUES fortæller han:
“Sangene kom dumpende … Igennem nedløbsrøret, via lynaflederen, ind ad dørsprækken og de åbne vinduer … – Sange i tråd med hjerte og smerte, sejre og nederlag … og med humør, protest, fjolleri og elementær livsglæde … håber jeg! – Sangene handler om mig, om folk jeg kender og om mennesker, jeg kun har mødt flygtigt – Skitser og portrætter. De handler om handling, steder og stemninger. INTET er fri fantasi. ALT er subjektivt. Der er ingen sandheder.” – Bo Schiøler
ÆLDREBYRDE BLUES er en dogme cd. Den er indspillet bandorienteret live i studiet, som man gør med jazz- og klassiske indspilninger. Både musik og vokaler er indspillet samtidig. Kun ganske få gange, blev en vild mega-bøf reddet med et over-dub. Eller en ekstra korstemme tilføjet. Ellers er alt spontant og 100% skudt fra hoften. Bo Schiøler bliver nu igen talerør for en generation – men denne gang hans egen pensionistgeneration. – Den 3. alder skal kraftfuldt på landkortet i 2015 og i fremtiden!
ÆLDREBYRDE BLUES – Sange fra den 3. alder (vol. 2) udkommer d. 9 okt 2015.
Bo Schiøler f. 29.10. 1945, Ridder af Dannebrog m.m.www.boschioler.dk
