Alberte har med sin varme og poetiske sensitivitet rørt generationer af voksne og børn i mere end 35 år. Hendes sange handler bl.a. om at finde kærligheden, om at holde gamle og nye venner i hånden, om de mørke dage og de lyse nætter, og det bliver ofte kædet sammen af små anekdoter. Fra barndommens sodavand med brus og udi det voksne livs komplicerede dans med kærester, fester, børn og alt det der gudskelov kommer efter.
“Min sangskrivning har altid handlet om at prøve at komme tæt på ægte følelser, også den mørkere slags. Derfor udspringer denne plade også fra et dybt personligt sted. Nogen tager i sommerhus i en weekend eller på sangskrivercamp med 44 andre på en fjern ø, hvor de drikker rødvin og skriver sange om forelskelser, der aldrig har fundet sted. Det kunne jeg aldrig drømme om. Nok drikker jeg rødvin, men mine sange skabes i et dybt udemokratisk rum med afsæt i mine egne erfaringer med livet. Derfor har min kamp for at komme ud af mørket også sat dybe spor på min nye plade. Jeg skulle helt ind i mørket for at genfinde mig selv, det legesyge, modet og håbet om, at alt nok skulle blive godt igen.
Én ting er at overleve livstruende sygdom på intensiv, én anden er den tid, der følger. På sygehuset skal de nok hjælpe dig. Men når du i en måned har længtes hjem, og håbefuld står for foden af dit eget hus og knap kan løfte dine fødder over dørtrinnet, så rammer mørket og den virkelige kamp. Her troede man, at man skulle hjem til alle sine livretter, kysse på konen og bare spille 500 i en uendelighed med sine unger. Virkeligheden blev lidt en anden, og kampen for at genvinde livet altoverskyggende. Mørket flyttede i en periode ind som logerende i vores hjem. Det føltes uoverstigeligt, men med tiden åbnede sig gradvist et lysere og mere taknemmeligt sind i mig. Jeg havde fået en mørk gave, kan man sige. Men Gud, hvor var jeg dog i en lang periode deprimeret over ikke at kunne leve det liv, som jeg havde kæmpet for ikke at miste.
Pludselig sad man der medicineret, gik til ældregymnastik og på vejrtrækningshold – og kunne ikke engang læse en tegneserie, fordi man var så smadret i hovedet. Jeg havde udsigt til permanente lungeskader, fordi en eller anden havde slået en skid i hovedet på mig nede i Fakta, min venstre arm hang som en vissen blomst, og jeg kunne ikke se, hvordan jeg nogensinde skulle synge og spille guitar igen. Mine nærmeste familie og venner løftede mig tilbage. Jeg følte mig som en pakke hakkekød, der var blevet taget ud af fryseren og langsomt tøede op. Med tiden fik jeg gennemført alle de aflyste og udskudte koncerter og udgivet to albums det kommende år. Det hele lå jo klart inden, jeg brændte sammen. I starten kunne jeg nærmest ikke gå efter de første koncerter. Jeg var så udmattet og sad som en gammel mand tilbage i tourbussen, når bandet smed klunset ved Nyborg strand, hvor vi plejer at tage en dukkert på vej hjem fra sommerjobs. Jeg havde simpelthen ikke kræfter til at gå gennem sandet. Tankerne drev som tjære gennem mit sind, og blev til sorte sange, som alligevel med tiden åbenbarede en form for håb.
Jeg har hovedsagligt produceret pladen hjemme. Dels kunne jeg ikke overskue verden. Men vigtigst af alt syntes jeg, det mere umiddelbare, rå og upolerede udtryk, som jeg kunne skabe hjemme, gik perfekt hånd i hånd med den ærlighed i mørkets skramlen, som jeg gerne ville sikre i det musikalske univers. Og det viste sig også hurtigt, at det gav mig mulighed for at afsøge udtryk og legende konstruktioner på en helt anden måde, end jeg har gjort før. I dag lægger jeg gerne hovedet på blokken for mit mest ufiltrerede og eksperimenterende album ever. Jeg har ikke længere noget at være bange for. Jeg føler mig lettere end nogensinde – Katarsis!? Og det er min vigtigste erfaring fra den periode, at i det dybeste hul, er der et lys – en nattergal, der synger et sted derude. For den findes, fandeme! Jeg har endda fået et fuglehus af min mor i julegave.”
“Nattergalen Findes” udkommer d. 14. april 2023 på CD, LP og Digitalt, og kan bestilles her: targetshop.dk/juncker
Christian Juncker (f. 1975) debuterede i 1995 med gruppen Bloom. Har som Juncker har udgivet de fire albums ”Snork City” (2004), ”Det Sort-Hvide Hotel” (2006), ”Pt” (2007), ”Noia Noia” (2012) og et album med genindspilninger ”L’esprit de la escalier” (2014).
Fik senest bred succes med nummeret ”Havana” i 2014, der var kendingsmelodi til rejseprogrammet ”Med Kurs Mod Fjerne Kyster”, der fulgte Mikkel Beha Erichsen og familien på en 3 år lang sørejse jorden rundt.
KONCERTDATOER:
29.09: Karosserifabrikken, Helsingør (Billet / FB-event)
30.09: Kulturium, Ishøj (Billet / FB-event)
13.10: Gimle, Roskilde (Billet / FB-event)
14.10: Ny Ridehus, Næstved (Billet / FB-event)
15.10: Kino Den Blå Engel, Kalundborg (BilletFB-event)
20.10: Bremen, København (Billet / FB-event)
22.10: Tobaksgården, Assens (Billet / FB-event)
MIKE TRAMP PÅ TURNÉ MED SIT FØRSTE DANSKE ALBUM “FOR FØRSTE GANG” I 2022
Dylan-storytelling på dansk. En byhænger på de sidste værtshuse. En ny dansk klassiker. Et helt lillekunstværk.
Ordene på de sociale medier var store, da Mike Tramp i februar udgav singlen Min by. “Stenbro-gospel” blev den kaldt af en, mens en anden kaldte nummeret for en rigtig “gadedrengesang”. I september bliver sangen fulgt op af albummet For første gang, og samtidig drager Mike Tramp på turné rundt i hele landet.
Som titlen antyder er For første gang Mike Tramps første album nogensinde på dansk, og det er sangene fra dette album, som kommer til at spille hovedrollen på den kommende turné. Dermed bliver koncerterne også mødet med en Mike Tramp, som man ikke har oplevet før.
“Hvor det engang handlede om, hvor store forstærkere, vi kunne have, og hvor flot lyset kunne være, handler det denne gang 100 % om musikken og om sangene,” siger Mike Tramp. “Jeg vil gerne være med til at give folk nogle af de smil, de kan huske fra gamle dage og synge sange, der måske egentlig startede med at handle om mig og den tid, jeg kan huske, men dermed forhåbentlig også får folk til at se tilbage og mindes deres eget liv.”
For første gang er det mest personlige album, Mike Tramp har lavet i sin karriere. Ikke bare synger han om barndommen på Vesterbro med en enlig mor i en fjerdesals lejlighed med koldt vand, men der er også sange om den rodløshed og fornemmelse af ikke at høre til, som sidder i kroppen efter mere end 45 år som professionel musiker, hvoraf størstedelen af dem har været tilbragt uden for landets grænser.
“Jeg har altid haft en drøm om en dag at synge på dansk, men har ikke været klar til det før nu. Når man synger på sit modersmål, rykker alting tættere på, og der er ikke noget at gemme sig bag. Derfor føles det her også som et af de vigtigste albums, jeg nogensinde har lavet. Det er mig, der synger, og det er min historie.”
Udover sangene fra For første gang vil der på turneen være flere overraskelser på sætlisten.
Sangene er skrevet af Mike Tramp selv og Lars Daneskov. Albummet er indspillet med navne som Søren Andersen, Morten Hellborn, Søren Skov, Claus Langeskov, Søren Bigum, Lonnie Kjer og Ivan Pedersen
Photo Credit: ©Ross Halfin
The Savage Rose har en historie, der strækker sig over fem årtier, og en lige så lang liste af sange og melodier, der har rodfæstet sig i de mange mennesker, der har fulgt bandet.
Sange, der med rå styrke og blid følsomhed rammer ned i tidens kynisme, kradser hul i overfladerne og tillader sig at tro på den kompromisløse kærlighed.
Bandet, ført an af Annisettes sjælfulde, store stemme har spillet og sunget sig vej gennem 3 generationer og formår til stadighed at gøre hver eneste koncert til en stærk nærværende og unik oplevelse. Det bevidner de mange positive anmeldelser om de seneste år, hvor folk har været vidner til en sjældent set blanding af spirituel og oprørsk energi, hvor Savage Rose betager, omfavner og udfordrer sit publikum og tager det i hånden på en sjælelig rejse.
The Savage Rose blev dannet i 1967 af søskendeparret Thomas Koppel og Anders Koppel, hhv. komponist og tekstforfatter, der var født i en familie af klassiske musikere.
Med ønsket om at skabe ny musik midt i et ungdomsoprør, udviklede de sammen med Alex Riel og et hold musikere en ny og revolutionerende lyd. Annisette på 19 år var den yngste, men havde allerede sunget på diverse scener siden hun var 7 år gammel.
Også i det store udland vakte The Savage Rose opmærksomhed med deres unikke musik, og specielt en optræden på Newport Festivalen i USA med James Brown, Sly & The Family Stone og Miles Davis, gav en efterfølgende sublim anmeldelse i det amerikanske musikblad Rolling Stone.
Savage Rose har derudover altid bidraget med deres musik, hvor der var brug for støtte til undertrykte folk, og har rejst de mest udsatte steder i verden, på folkelige invitationer.
Desuden har de leveret musik til teater, film og balletter, heriblandt en af de største succeser i dansk ballethistorie: “Dødens Triumf”!