Tag: rap

Høxbroe & Stik Op klar med Rapbeatpoesi på “Lobbyarbejde”

Digter Claus Høxbroe & rapper Stik Op (Jakob Haahr-Pedersen) er vokset op i den samme københavnske forstad, men rappen og beatpoesien skulle føre dem ad hver deres rute gennem hovedstaden, inden de fandt sammen om ordene og musikken.

[spacer height=”20px”]

`Rapbeatpoesi ́ kalder Høxbroe & Stik Op deres særlige samarbejde, og under det navn spiller de live koncerter på klubber og spillesteder, optræder på seminarer og konferencer og afholder lyrikarrangementer for skoler, gymnasier og arbejdspladser over hele landet. Nu er tiden kommet til en fælles udgivelse, der for første gang i Danmark blander rap, beatpoesi og musik på et fuldt album.

[spacer height=”20px”]

Pladen hedder `Lobbyarbejde ́, og det med at arbejde på farten – bl.a. i en lang række hotellobbyer – er velkendt for både Høxbroe og Stik Op. Oplæsninger og koncerter har bragt dem landet rundt både sammen og hver for sig, og som de beskriver det på nummeret `Bogen i skuffen ́ fra den nye plade, hersker der en helt særlig stemning på hotelværelser præget af både fordybelse og dovenskab. Foruden hotelbesøg og ture rundt i landet byder pladen på historier om sveddryppende taxature, dunkle herreværelser, udlængsel og minder og skæbner fra den fælles barndomsby. Pladen er produceret af Daniel Kolind (Scarlett Chives/Black Sports), Hasse Møller (The Vables) og Adam Ashtiani (Ashtiani/Baltzer), der hver især trækker tråde til både jazz, pop, hiphop og elektronisk musik i deres produktioner.

[spacer height=”20px”]

Claus Høxbroe er beatpoet, digter og forfatter, og siden debuten i 2006 har han udgivet 7 digtsamlinger og læst op over 1000 gange i Danmark, England, Finland, Norge, Sverige og på Færøerne. Høxbroe har også udgivet en række plader i samarbejde med forskellige musikere, senest det anmelderroste album `Nøgne som nyfødte ́ med pianisten Oscar Gilbert.

[spacer height=”20px”]

I 2008 valgte Høxbroe at leve et år som hjemløs i Danmark for at søge inspiration på nye måder rundt omkring i landet. Året på landevejen kastede bl.a. to digtsamlinger, en lang række oplæsninger og nye venskaber af sig. Høxbroe er indehaver af Publikumsprisen på Poesiens Dag 2005, og i 2011 modtog han Dan Turèll Prisen.

[spacer height=”20px”]

Stik Op (Jakob Haahr-Pedersen) er en del af hiphopgrupperne Sphaeren, Koldfront og Ashtiani Drops, der hver for sig står bag anmelderroste plader, en lang række live koncerter og et par succesfulde radiosingler. Siden Stik Op og hans faste rapmakker Supardejen opnåede en 3. plads til DM i Rap 1996 (med deltagelse fra bl.a. L.O.C., Ufo, Jøden og Clemens der i øvrigt vandt) har han arbejdet med rap på forskellige måder.

[spacer height=”20px”]

Meritterne tæller bl.a. medvirken på over 20 albums, freestyle-gudstjenester, rapworkshops og undergrundshittet `Kbh.dk ́ sammen med Jokeren, der bygger på et sample fra det gamle SODS-nummer `Copenhagen ́. Stik Op er uddannet cand. mag. i retorik og har sammen med Claus Høxbroe udgivet et undervisningsforløb om sprog og rytme på Gyldendal Uddannelse.

[spacer height=”20px”]

“Lobbyarbejde” udkommer via Target Records som CD / Digital Download / STREAM d. 30. april 2014

[spacer height=”20px”]

Tjek d’herrers hjemmesider her:

[spacer height=”20px”]

www.rapbeatpoesi.dk / www.claushoxbroe.dk

[spacer height=”20px”]

eller tjek eventet for deres udgivelses koncert på facebook:

https://www.facebook.com/events/251237585055255/

 

Fade

Fade klar med første single fra EP’en “94”

FADE er en 20 årig rapper fra Indre København, der har 4 undergrunds mixtapes på samvittigheden og er en del af hiphop kollektivet ’’Logikken’’, på trods af den unge alder er der tale om en driftig og erfaren artist med utallige shows rundt omkring i landet.

I forbindelse med udgivelsen af hans debut EP “94” er FADE klar med singlen “Mit Univers”

Tjek videoen ud her: https://www.youtube.com/watch?v=ZNg7Vns9cI0&app=desktop

Spotify: http://spoti.fi/PIbYhp

Itunes: http://bit.ly/itnsFADEMitUnivers

Negash Ali

Negash Ali – “The African Dream” – ude nu

Så kom dagen hvor den super talentfulde Negash Ali udgiver sin ep “The African Dream” bestående af 4 tracks og med gæsteoptrædener fra Temu og Siff.

Vi er selvfølgelig ikke de eneste, der ikke kan få armene ned over den kun 23 årige Negash, og GAFFA har forsynet “The African Dream” med 5 ud af 6 stjerner med følgende ord med på vejen:

[spacer height=”10px”]

“Negash Alis lyd er moderne, cool og en blanding af forskellige undergenrer. Det er hverken mørkt eller lyst og mere hårdt end blødt. På samme tid er det melodisk og fængende”

[spacer height=”20px”]

Køb “The African Dream” via Itunes her: http://bit.ly/1f9pxz1

Hør “The African Dream” via Spotify her: http://bit.ly/1juI88T

Tjek Negash Ali’s facebook ud her: http://on.fb.me/1hpf1He

[spacer height=”10px”]

PONYBLOD går flot ind på hitlisten og offentliggør livedatoer

Det er ikke kun i den danske presse, at der er bred enighed om at Tue Track og Khal Allan med det selvbetitlede PONYBLOD-debutalbum har begået årets danske hiphop-album. Publikum har også fået øjne og ører op ”Ponyblod”. Albummet udkom mandag d. 10. juni og kan i dag bryste sig af at gå direkte ind på en flot 5. plads på den danske Top 40 albumhitliste som højest placerede danske nyhed.

Samtidig løfter PONYBLOD sløret for en lille håndfuld livedatoer:

29/06-07/07 @ Skaterscenen, Roskilde Festival
02-03/08 @ Søndermarken, Vanguard Music Festival, Kbh
27/09 @ Train, Aarhus (m. Marvelous Mosell)
28/09 @ Pitstop, Kolding (m. Marvelous Mosell)

Flere datoer følger.

Et enigt dansk pressekorps om ”Ponyblod”:

”Forrygende album tager fat om hiphoppens rødder.” – 5 hjerter, Politiken
”Ny rap-superduo rammer plet.” – 6 stjerner, Nordjyske Stiftstidende
”Blodige vrinsk fra virile virtuoser. Tue Track og Khal Allan har fundet sammen i sideprojektet Ponyblod, der uden omsvøb er årets hidtil bedste hiphopalbum.” – 5 stjerner, Aarhus Stiftstidende
”Duoen bygger bro mellem de to snørklede raphjerners respektive bagkataloger og har som resultat skabt en slidstærk debut.” – 5 stjerner, Soundvenue
”Ponyblod handler ikke om at være noget særligt, men om at levere noget særligt.” – 5 stjerner, GAFFA
”Tue Track fra Malk de Koijn sparker bad ass med Khal Allan i debuterende Ponyblod.” – 4 stjerner, Ekstra Bladet
”Olmt vuggende, ondt groovende. Det er ’Ponyblod’ til sidste dråbe, når dansk raps nye makkerpar, Khal Allan og Tue Track, sparker bagud og skumler derudad…” – Information
”Rapduoen Ponyblod kommer galopperende med kødfulde lunser til sommergrillen.” – 4 stjerner, JP
”Rendyrket dansk topklasse.” – 6 stjerner, Lydtapet

www.facebook.com/Ponyblod