Tag: Mikkel Grue

Den Syvende Søn; 60’ernes beatmusik får en adrenalinindsprøjtning.

[bs_collapse]
[bs_collapse_item title=”English” active=”not_active”]N/A[/bs_collapse_item]
[bs_collapse_item title=”Danish” active=”active”]

Frontcover_560x560

I vinteren 2011 sad Adam, Mikkel og Michel på bagsædet af en bil på vej hjem fra et job i Jylland. De talte om at Michel aldrig havde haft et band, hvor man bare øvede og skrev sange sammen, fandt sin lyd osv.  Kun i sammenhænge hvor der blev øvet for at være klar til at gå i studiet, eller skulle ud at spille koncerter. Responsen fra de andre var prompte at et sådan band skulle de da bare lave!

”På toilettet med det lille spejl
Taler til ham med de mange fejl
Smadrer hånden mod den kolde mur
Ham i spejlet har gjort mig sur”
(”Dæmonernes Støj”)

 

Kort tid efter stod de i en bunker og spillede for første gang. I mellemtiden var Mads og Tobias også kommet med og Den Syvende Søn var en realitet. Der gik ikke lang tid før ambitionerne fik dem til at aftale at Michel skulle gå hjem og få skrevet nogle flere sange og der blev booket studietid. I vinteren 2012/13 gik Den Syvende Søn i studiet og indspillede deres selvbetitlede debutalbum.

 

Drengene er alle etablerede musikere der har spillet på en del plader og i forskellige bands. Så en del af ideen har været at lave en plade selv, uden producer, men hvor de selv fandt farven og tonen på pladen undervejs. Inspireret af mange af de gamle, nogle meget gamle, plader fra deres egne hylder derhjemme. Generelt er Den Syvende Søn præget af medlemmernes fælles kærlighed til 60’ernes beatmusik såvel som den psykedeliske rock.

 

Michel Belli er i kraft af sin far Peter Belli flasket op i musikbranchen, og har udgivet to albums i eget navn.

Adam Winberg spiller trommer og har bl.a. spillet med Death Valley Sleepers, Tue West, The Setting Son og Julie Maria.

Tobias Winberg spiller bas og har bl.a. spillet med Death Valley Sleepers, The Setting Son og Julie Maria.

Mads Jensen spiller keys, og har bl.a. spillet med The Breakers og Death Valley Sleepers.

Mikkel Grue spiller guitar og har fungeret som studie musiker, hvor han bl.a. har medvirket hos Poul Krebs, Juncker og ikke mindst på Michel Bellis to solo albums.

 

På 1. singlen ”Hun Sagde Han Sagde” synger Michel i øvrigt duet med
Maya Albana.

 

Om navnet fortæller Michel Belli:

 

”Den Syvende Søn fandt vi hurtigt på og syntes at det havde en god klang, men blev bare mere overbevist om navnet da vi undersøgte det nærmere. I Vesten tillagde man den syvende søns syvende søn stor betydning. Legendernes personligheder har som regel syv sønner. I Tyskland kunne kongen (eller kejseren) ikke sige nej til at være gudfader til en syvende søn − om han så var tigger” .

 

”Hvad hvis jeg var junkie
Eller konge af Peru
Langt væk fra din verden
Fortæl mig hvad jeg sku’
Du rider på dit flow
Det er dit ego show”
(”Den Syvende Søn”)

 

“Den Syvende Søn” udkommer d. 4. november 2013 på Target Records

 

Trackliste:

01. Dæmonernes Støj
02. Feber For En Stund
03. Din Bitterhed
04. Du Er Mit Trip
05. Hun Sagde Han Sagde
06. Den Syvende Søn
07. Brændende Hud
08. 80’er Festen
09. De Ting Vi Siger Vi Tror Vi Gør
10. Jeg Har Fundet Hjem

 

 

[/bs_collapse_item]
[/bs_collapse]

 

Den syvende søn

Den Syvende Søn finder lyset igen på nyt album – Ti Skridt fra Livet

Efter et år, hvor livet gjorde ondt både fysisk og følelsesmæssigt, er Den Syvende Søn nu klar med albummet Ti Skridt fra Livet, der udkommer den 17. april. Et album, der er vokset frem af sorg, stilhed og langsom heling – og som peger fremad med håb og nærvær.

Inden for blot ni måneder mistede Michel Belli begge sine forældre. Først faderen Peter Belli, siden moderen June Belli. Samtidig var 2024 præget af pladeudgivelse og en lang turné, hvor tempoet var højt, og pauserne få. Midt i det hele pådrog Michel sig en diskusprolaps og gennemførte koncerterne på smertestillende medicin. Sorgen blev holdt på afstand af travlheden – indtil stilheden meldte sig.

Da turnéen sluttede, var der ikke længere noget at gemme sig bag.

Så længe der var lyd, mennesker og bevægelse, kunne jeg holde sorgen væk. Men da det stoppede, stod jeg pludselig alene med den. Jeg var helt drænet og måtte starte forfra,” fortæller Michel Belli.

I 2024 udgav Den Syvende Søn opsamlingsalbummet Når Mængden Svinder Ind, som både samlede bandets tidligere sange og introducerede nyt materiale skrevet i samarbejde med Jonas Breum. Det samarbejde blev begyndelsen på noget mere.

Da pladeselskabet kontaktede Michel om endnu en udgivelse, var reaktionen først modvilje. Men erkendelsen fulgte hurtigt: Det var netop dette, han havde arbejdet frem mod, siden Den Syvende Søn blev dannet.

Jeg blev faktisk irriteret, da telefonen ringede. Men så gik det op for mig, at det her jo er hele grunden til, at vi laver musik. Det er her, jeg har arbejdet frem mod.” siger han.

Sangene til Ti Skridt fra Livet blev skrevet efter et fast ritual. Hver torsdag mødtes Michel og Jonas Breum. Én dag. Én sang. Intet andet. Processen blev en stille og ærlig samtale – og en måde at arbejde sig gennem sorgen på.

I starten var sangene meget mørke. Men lidt efter lidt ændrede de sig. Og det gjorde jeg også. Der kom mere luft, mere lys. Det føltes som at tage små skridt tilbage mod livet,” fortæller Michel.

Det er fortsat Michel, der skriver sangene til Den Syvende Søn, men med Jonas Breum som tæt makker. Jonas udfordrer, støtter og skubber – og hjælper med at åbne nye rum i både musikken og teksterne. Resultatet er sange med Den Syvende Søns velkendte direkte udtryk, men med en ny sårbarhed og varme.

I november blev de første ti sange skrevet, og i januar 2025 gik bandet i studiet for at indspille albummet. Ti Skridt fra Livet er et album om at miste – men også om at blive. Om minderne, kærligheden og det liv, der fortsætter, når man tør mærke det igen.

Fakta til internt brug
Albuminfo
Band:
Den Syvende Søn
Titel: 10 skridt fra livet
Udgivelsesdato: 17. april 2026
Formater: Vinyl, CD og digital streaming
Selskab: Target Records

Line-up:
Michel Belli – vokal
Mikkel Grue – guitar
Tobias Winberg – bas
Mads Jensen – Keyboard
Adam Winberg – trommer

Links:
Facebook: https://www.facebook.com/densyvendeson
Instagram: https://www.instagram.com/densyvendeson/
Youtube: https://www.youtube.com/@TargetDenmark

Livedatoer:
09/04 – Nygadehuset, Aabenraa
10/04 – Foderstoffen, Ringe
11/04 – Bygningen, Vejle
16/04 – RUST; København
17/04 – Kulturium, Ishøj
18/04 – Karosserifabrikken, Helsingør
22/04 – Mantzius, Birkerød
23/04 – Marsvinet, Middelfart

BILLETSALG: https://bnds.us/avxskw

Presse/Kontakt:
Morten Nissen
Tlf: 28127143
Email: morten@trechomapromotion.dk