Tag: træt

Vakili

VAKILI er træt af kloge akademikere og dumme rappere

Med revolutionære forældre, en kandidatgrad i statskundskab og tekster som Weekendavisens litteraturredaktør kalder ”et lynkursus i kapitallogik” er VAKILI ikke din gennemsnitlige rapper. Med 10 års erfaring, tre EP’er og et massivt valghit bag sig udgiver VAKILI nu sit debutalbum ’Ord er som vind’ via Target Group.

[spacer height=”20px”]

TRÆT AF KLOGE AKADEMIKERE OG DUMME RAPPERE

[spacer height=”20px”]

VAKILI er hverken en af rødderne fra Nørrebro eller ’præmieperkeren’ på universitetet. Han beskriver sig selv som politisk poet, der både er træt af akademikere i elfenbenstårne og afstumpede rappere. For VAKILI er først og fremmest en rapper med noget mellem ørene og noget på hjertet. ”Ord er som vind” er et forsøg på at appellere til unge, om de hænger i fritidsklubberne i Tingbjerg eller studerer på læsesale.

[spacer height=”20px”]

”Hip hops allerstørste styrke er, at den får folk til at lytte. Den kan bevæge folk ligesom den kan forene. Problemet er bare, at mainstream hiphop i Danmark groft sagt kun handler om pik og patter og dermed misser den helt unikke chance for at være en intelligent stemme, som samfundet lytter til. Rap skal ifølge min mening ikke være bange for ville noget og have en holdning til tingene. Og hvis der er noget Yahya Hassan lærte os, er det hvordan kunstnere kan sætte en dagsorden i et Danmark, som føles mere splittet end nogensinde før.”

[spacer height=”20px”]

ORD KRÆVER HANDLING

[spacer height=”20px”]

Selvom VAKILI står bag Enhedslistens populære valgnummer ”Listen”, har han i modsætning til mange af hans tidligere medstuderende aldrig været tilhænger af Christiansborgpolitik. Han sætter i stedet sin lid til aktivisme og har selv valgt at bruge hiphoppen til at påvirke samfundet. Det har resulteret i et album, der handler om politik…og om kærlighed. Om albummets kryptiske titel siger VAKILI:

”Vind er en af de letteste men også stærkeste kræfter i naturen. Men den kan forsvinde fra det ene øjeblik til det andet. Og ligesom vind, kan ord være så lette at sige og samtidig så stærke, at de kan skabe en hel ny virkelighed – men denne virkelighed falder sammen, det øjeblik ordene forsvinder og ikke følges op ad handling. I mine øjne, er dette en smuk sandhed – at ord kræver handling – og det gælder både i politik men især også i kærlighed, de to centrale temaer på albummet.”

[spacer height=”20px”]

VAKILIs ’Ord er som vind’ er produceret af Exampler (Mixed Ape Music) og udkommer d.12 maj via Target Group.

[spacer height=”40px”]

VAKILI – Ord er som vind

Cover

 

Trackliste.

01. Glem

02. Falder ikk’ for dig

03. F*ckedupidig

04. Vind

05. Ord er så lette

06. Omvendt lom’tyv-teknik

07. Hva’ nu hvis (feat. Zaki)

08. Dedikeret

09. Mit folk

10. Cirkler

11. Epilog

[spacer height=”20px”]

Tjek VAKILI’s ARTISTSIDE eller på Facebook og Youtube:

facebookyoutube