Tag: rapbeatpoesi

Høxbroe & Stik Op klar med Rapbeatpoesi på “Lobbyarbejde”

Digter Claus Høxbroe & rapper Stik Op (Jakob Haahr-Pedersen) er vokset op i den samme københavnske forstad, men rappen og beatpoesien skulle føre dem ad hver deres rute gennem hovedstaden, inden de fandt sammen om ordene og musikken.

[spacer height=”20px”]

`Rapbeatpoesi ́ kalder Høxbroe & Stik Op deres særlige samarbejde, og under det navn spiller de live koncerter på klubber og spillesteder, optræder på seminarer og konferencer og afholder lyrikarrangementer for skoler, gymnasier og arbejdspladser over hele landet. Nu er tiden kommet til en fælles udgivelse, der for første gang i Danmark blander rap, beatpoesi og musik på et fuldt album.

[spacer height=”20px”]

Pladen hedder `Lobbyarbejde ́, og det med at arbejde på farten – bl.a. i en lang række hotellobbyer – er velkendt for både Høxbroe og Stik Op. Oplæsninger og koncerter har bragt dem landet rundt både sammen og hver for sig, og som de beskriver det på nummeret `Bogen i skuffen ́ fra den nye plade, hersker der en helt særlig stemning på hotelværelser præget af både fordybelse og dovenskab. Foruden hotelbesøg og ture rundt i landet byder pladen på historier om sveddryppende taxature, dunkle herreværelser, udlængsel og minder og skæbner fra den fælles barndomsby. Pladen er produceret af Daniel Kolind (Scarlett Chives/Black Sports), Hasse Møller (The Vables) og Adam Ashtiani (Ashtiani/Baltzer), der hver især trækker tråde til både jazz, pop, hiphop og elektronisk musik i deres produktioner.

[spacer height=”20px”]

Claus Høxbroe er beatpoet, digter og forfatter, og siden debuten i 2006 har han udgivet 7 digtsamlinger og læst op over 1000 gange i Danmark, England, Finland, Norge, Sverige og på Færøerne. Høxbroe har også udgivet en række plader i samarbejde med forskellige musikere, senest det anmelderroste album `Nøgne som nyfødte ́ med pianisten Oscar Gilbert.

[spacer height=”20px”]

I 2008 valgte Høxbroe at leve et år som hjemløs i Danmark for at søge inspiration på nye måder rundt omkring i landet. Året på landevejen kastede bl.a. to digtsamlinger, en lang række oplæsninger og nye venskaber af sig. Høxbroe er indehaver af Publikumsprisen på Poesiens Dag 2005, og i 2011 modtog han Dan Turèll Prisen.

[spacer height=”20px”]

Stik Op (Jakob Haahr-Pedersen) er en del af hiphopgrupperne Sphaeren, Koldfront og Ashtiani Drops, der hver for sig står bag anmelderroste plader, en lang række live koncerter og et par succesfulde radiosingler. Siden Stik Op og hans faste rapmakker Supardejen opnåede en 3. plads til DM i Rap 1996 (med deltagelse fra bl.a. L.O.C., Ufo, Jøden og Clemens der i øvrigt vandt) har han arbejdet med rap på forskellige måder.

[spacer height=”20px”]

Meritterne tæller bl.a. medvirken på over 20 albums, freestyle-gudstjenester, rapworkshops og undergrundshittet `Kbh.dk ́ sammen med Jokeren, der bygger på et sample fra det gamle SODS-nummer `Copenhagen ́. Stik Op er uddannet cand. mag. i retorik og har sammen med Claus Høxbroe udgivet et undervisningsforløb om sprog og rytme på Gyldendal Uddannelse.

[spacer height=”20px”]

“Lobbyarbejde” udkommer via Target Records som CD / Digital Download / STREAM d. 30. april 2014

[spacer height=”20px”]

Tjek d’herrers hjemmesider her:

[spacer height=”20px”]

www.rapbeatpoesi.dk / www.claushoxbroe.dk

[spacer height=”20px”]

eller tjek eventet for deres udgivelses koncert på facebook:

https://www.facebook.com/events/251237585055255/