Tag: Jonas

Jonas_Villumsen

Jonas Villumsen gendebuterer med nyt projekt

Genopstået som musiker og sangskriver – efter at have lagt sit tidligere band ENTAKT og hidtidige succes bag sig – er Villumsen nu klar med en udgivelse, der på samme tid stikker dybere ind og rækker længere ud. Kompromisløs popmusik og et markant bud på dansk sangskrivning.

[spacer height=”20px”]

Med det nu hedengangne band Entakt, høstede front- og bagmanden god opmærksomhed for gruppens særprægede bud på dansksproget rock og levede længe et liv på kanten af det forjættede gennembrud. Det store gennembrud udeblev imidlertid og undervejs gik også glæden ved musikken tabt.

[spacer height=”20px”]

For at finde nyt musikalsk fodfæste måtte den nu 31-årige Jonas bryde med den gruppe han havde været en del i mere end 10 år og starte forfra, for første gang helt på egen hånd. Uden at være en del af en overordnet plan, blev isolationen i et hjemmestudie, han ikke kunne betjene, startskuddet til en nyt kapitel – og samtidig den frigørelse der var nødvendig for at genfinde glæden ved at skabe musik.

[spacer height=”20px”]

Resultatet er en samling sange, som på den ene side er mere personlige, men på den anden side også giver sig selv lov til at være mere udadvendte og direkte i deres udtryk.

Modningsprocessen – som blandt andet er sket via en langt mere spraglet palet af inspirationskilder end tidligere – har paradoksalt nok givet større mod til at søge de mere enkle sider af musikkens væsen, eksempelvis i form af en større vilje til at vedkende sig de spirende pop aner, som længe har spøgt i kulissen.
På tekstsiden er der både levnet plads til den nye mere personlige vinkel, samt det fantasifuldt billedlige, der også kendetegnede Entakt-lyrikken.

[spacer height=”20px”]

Resultatet er en samling sange, som et publikum der værdsætter ambitiøs popmusik, har taget vel imod.
De digitale smagsprøver til fans har allerede indikeret dette, med rosende omtale på P6 Beat og hele syv ugers placering i den bedre halvdel af listen på P3’s Det Elektriske Barometer, med sangen Dags dato.

[spacer height=”20px”]

Første officielle single fra mini-albummet bliver dog den catchy ”Mit Venstre Hjerte” der på alle måder fastslår at Jonas Villumsen både lyrisk og musikalsk er en af de helt store fremstormende talenter herhjemme.

[spacer height=”20px”]

Indtil videre er der planlagt to mini-albums i 2014, hvoraf  Det meste er billeder den første

Itunes: http://bit.ly/ItnsJonasVillumsen

Spotify: http://bit.ly/sptfJonasVillumsen