Nyt album fra THE BRONSON BROTHERS på gaden i dag
The Bronson Brothers har genopfundet sig selv på albummet “Blind”, som gennem en stemningsmættet musikalsk rejse fortæller historien om et band, der brød sammen, gik i blinde og fandt sig selv på ny. Resultatet er et album, hvor musikken har taget til i styrke. Gennem 42 minutters musik fordelt på 7 tracks udfoldes stærke originale melodier indhyllet i en farverig og til tider kompleks produktion, der giver lytteren en umiddelbar oplevelse med en langtidsholdbar effekt!
[spacer height=”20px”]
“Blind” er blevet indspillet i en nedlagt bowlinghal i Silkeborg. Albummet er produceret af makkerparret Oliver Hoiness (Kira, Persona, Skammens Vogn) og Andreas Führer (Yoyooyoy). Sammen med The Bronson Brothers blev 25 sange gennemarbejdet og sidenhen kogt ned til de 7 skæringer, som findes på “Blind”. Albummet er mixet af Jens Benz (Iceage, Powersolo m.fl.) og Nis Bysted (Thulebasen). Emil Thomsen har mastereret albummet i århusianske ET Mastering.
[spacer height=”20px”]
Efter udgivelsen af “Blind” skues der fremad. Albummet udgives i Danmark af Target og i Tyskland af Divine Records, og der afholdes i forbindelse med udgivelsen en række release-koncerter, som følges op af en miniturne i Danmark og Tyskland. Her-udover arbejdes der i øjeblikket på en nordisk turne med det norske band Tremoro Tarantura og svenske The Skull Defekts, hvor en karavane bestående af de tre bands vil spille tre-fire koncerter i hvert land. I efteråret 2014 er det desuden planen at drage på turne i Tyskland.
[spacer height=”40px”]
Køb albummet digitalt her: https://itunes.apple.com/dk/album/blind/id828043138
Stream via Spotify her: The Bronson Brothers – Blind
NB! THE BRONSON BROTHER SPILLER RELEASEKONCERT PÅ CHRISTIANSHAVNS BEBOERHUS LØRDAG D. 15. MARTS!