Category: News

Merigolds nye video emmer af efterårs længsel

Merigolds nye musikvideo smager af efterår og opbrud

 

Merigold har i dag udsendt singlen ”I Ain’t Ready (for your Leavin’ Now)” fra debutalbummet ”Songs and Reality”, der udkom den 9. marts på Target Records.
Nummeret er en vuggende americana-ballade med klagende lap-steel og twangy spaghetti-western-
guitar, hvor der synges om et pars nærmest uundgåelige brud. Et brud som sangeren dog ikke er klar til at se i øjnene den pågældende dag, det endelig sker, hvilket igen og igen slås fast i sangens fængende omkvæd.
Den tilhørende musikvideo til ”I Ain’t Ready (for your Leavin’ Now)” er centreret omkring en ung kvinde i løb, og billederne i slowmotion underbygger historien om langsomt og køligt opbrud på en stille og grå efterårsdag. I videoen ser vi ikke meget andet end kvinden i løb, men dette forstærker egentlig blot sangens pointe. De enkle billeder af den løbende kvinde fades i slutningen som musikken langsomt ud og ender med en ensom fløjten i ren spaghetti-stil. Det er billeder og lyd af efterår og opbrud.
Se videoen her:

Ask Kjærgaards Svend Åge Madsen inspirerede udgivelse er på gaden

“At Fortælle Menneskene – Et Soundtrack til Svend Åge Madsens roman” udkom i går som lækker dobbelt gatefold vinyl og stream/download. Artisten bag er ASK KJÆRGAARD og i rollen som oplæser er det skuespiller Jens Albinus! Flensborg Avis skriver bl.a. “Musikken spænder fra attraktiv stemningsfuld ambient over jazz og blues til kaotisk metal – og er lige så mangesidig som Svend Åge Madsens univers. Denne plade er mere end vellyd.”

Det fjerde nummer fra pladen kan høres her:

Andet udspil fra Electric Guitars er på gaden

Albummet ”String Fever” fra Electric Guitars er i dag på gaden. Udgivelsen findes både fysisk på CD og LP, men også digigtalt på blandt andet Spotify og WiMP. Gaffa giver albummet 5/6 stjerner og kan citeres for dette: ”Okay! Så med et bandnavn som Electric Guitars og en albumtitel, der emmer af strengefeber, kan man kun forvente en regulær guitarfest. Og det er præcis, hvad Mika Vandborg og Søren Andersen leverer. Naturligvis.”

Freddy and The Phantoms udgiver i Europa

I går udgav Freddy and The Phantoms deres album “Times of Division” i Europa og modtager flotte anmeldelser fra de internationale anmeldere.

Fra albummet har bandet udgivet singlen “Borderline Blues” som du kan se videoen til her:

Ny single fra Sada Vidoo

I mandags udkom ny single fra Sada Vidoo. Singlen hedder ”China Doll” og er andet udspil fra hendes plade ”A Story With No End”. Sangen passer perfekt både med tittel og med lyduniverset til Sada Vidoos dukke lignende ydre. Du kan finde singlen på blandt andet iTunes og på Spotify:

 

Dobbeltsyns første plade er på gaden

Den elektronisk R’n’B duo Dobbeltsyn udgav i går den. 12/1 deres selvbetitlede debutplade.

Pladen er udbyttet af et samarbejde på tværs af genre, hvor slutresultatet er blevet dansksprogede tekster om melankolske kærlighedsfortællinger.

Pladen kan købes i fysisk form på Targetshop her eller digitalt via dette iTunes.