Target bands spiller live på Record Store Day

I anledning af Record Store Day lørdag den 18/4 hoster Zeppelin bar et event hvor de sælger nye vinyler fra 11-18.
Derudover vil en udvalgt håndfuld af Targets artister sælge og signere deres plader og som prikken over i’et vil de hver især spille et par numre live på Zeppelins scene.
Live programmet ser således ud:

 

12:00 Claus Funch

13:00 Friisnæs (duo)

15:00 Grumpynators

16:00 The Devil’s Tiny Chains

17:00 Black Light White Light

 

Row Bird gæster også for at sælge vinyler og signere.


Hvad er Record Store Day:

 

Record Store Day er en verdensomspændende hyldest af de uafhængige pladebutikker og har i år Dave Grohl (Nirvana & Foo Fighters) som ambassadør. Arrangementet blev etableret i 2007 og har siden været et tilbagevendende årligt event hver 3. lørdag i april. Sædvanen tro udgives en hel del musik netop denne dag, oftest i specialudgaver på vinyl.


Vinylerne og live musikken bliver denne dag hyldet og det er helt gratis at deltage.

 

Bands of Tomorrow skriver om eventet her og AOK er også med på bølgen og skriver dette.

 

Her finder i lidt om de forskellige Target gæster:

 

 

Claus Funch:

 

Som tidligere frontfigur i bandet Funch, en del af trioen Jaruni, Moura and Wesko som med blandt andet Tue West og som medlem i Dear Lake og Lost My Heart In Copenhagen kan man hurtigt konstatere at Claus Funch er en garvet mand i den danske musikbranche. Med hans solo projekt har han gravet frem til kernen af sit personlige musikalske univers. Han gik så langt som at opsige sin lejlighed til fordel for at flytte ind i hans studie, hvor han kreerede hans første soloplade ”Interpersonal Relationships” som klinger rent og klart af hjerteblod.

 

Albummet fik skænket disse fine anmeldelser:

 

GAFFA, 4 ud af 5 stjerner: ”garagerock med mere, men samtidig i ganske høj grad Funchs eget.”

 

Lydtapet, 6 ud af 6 stjerner: ”albummets ti sange alle krydret med tekster, der virker vedkommende, oprigtige og velovervejede. Bravo! ”

 

Bands Of Tomorrow, 2,5 ud af 5 stjerner: ”Funch formidler følelser; fra kaos til håb. Hans soloprojekt vokser, jo mere man hører det.”

 

 

 

Friisnæs:

 

Peter Friisnæs er en gammel kending i nye klæder med sit soloprojekt Friisnæs. Sangene på dette album er de dråber, der skulle vrides ud af en ellers rådden og grim karklud af kreativitet. Friisnæs er meget inspireret af C.V. Jørgensen. For ligesom C.V. er kendt for sit univers, så sætter albummet ”Ud Over Kanten” fokus på farverne og stemninger, der rammer dybt. For sangene på debutalbummet er kendetegnet af eftertænksomhed og poesi, pakket ind i pop med et strejf af folk og rock.

 

Gaffa skænkede albumet 4 ud af 6 stjerner og skrev: ”Det er en seriøs debut, den modne sangskriver her har barslet med – gennemproduceret og med begavet guitararbejde og fine detaljer.”

 

 

Grumpynators:

 

Grumpynators er skaberne bag en ny musikgenre på den danske musikscene – MotorBilly – et mix af Hard Rock, Metal og Rockabilly.
Bandet blev stiftet i 2011 og har allerede spillet et hav af mindre festivaler og spillesteder rundt omkring i Danmark. I 2012 var GRUMPYNATORS support for MAGTENS KORRIDORER på hovedparten af deres store forårs-tour og dette blev hurtigt fulgt op da bandet var support for vennerne i VOLBEAT på deres totalt udsolgte ‘First 5 Tour’ der kom forbi fem af de største venues i Danmark.

 

GF Rock har givet albumet 4 ud af 6 stjerner med ordene: ”det føles ganske enkelt frit, levende og hæmningsløst, på en god måde.”

 

Steffen Jungersen skænker dem 4 stjerner og vi kan citere ham for dette: et ”et fandens festligt og herligt partystemt rockband.”

 

 

 

The Devil’s Tiny Chains:

 

Kreerer melankolske sydstatsmelodier leveret af Rune Dollerup Larsens hæse stemme. Rune har rødder i bandet Columbian Neckties, hvor han var bassist samt i Rune & The Brakemen derudover består duoen af Kathrine Søndergaard. Dette projekt er underspillet af punkrock miljøets hårde, ubøjelige betonrammer som skaber et musisk univers uden begrænsninger og derved endeløse muligheder. Musikken er fremført akustisk, hvilket understøtter både tomheden og dybden i teksterne.

 

GF Rock giver albumet ”Where’s the Riot” 5 ud af 6 stjerner og skriver: ”Er man bare en lille bitte smule til americana eller bare en god gang rock med country-feel, ja så er Where’s The Riot? mere end et lyt værd.”

 

 

 

Black Light White Light:

 

Black Light White Light er ultraviolet lys badet i hvidt lys. En ganske umulig forestilling. Men for det københavnske band bygget op omkring sangskriver, sanger og guitarist Martin Ejlertsen skal denne farvekombination ikke underkendes på forhånd, men tværtimod omfavnes som en musikalsk rejse, der lige så meget handler om at kaste sig ud i eventyret i dualiteten mellem det mulige og umulige som det gode mod det onde.

 

Black Light White Light spiller melodisk psykedelisk indie rock badet i beskidt tremolo, overdrive og rumklang. De kreative udfoldelser i bandet skal skubbe til de personlige såvel som de musikalske grænser hos hver enkelt musiker for at skabe mindeværdige øjeblikke, der suger lytteren ind i et personligt univers, hvor tid og årsag er minoriteter i forhold til fremførelse og resultat. Det handler om at indfange øjeblikket og lade sig henkaste i det.

 

Lydtapeter gav albumet ”Gold Into Dreams” 5 ud af 6 stjerner med disse ord: ”Jeg synes, albummet er fantastisk. Det er et ambitiøst dansk rockband, der ikke er bange for at tage ud i verden og prøve sig selv af. Det er et af de albums, jeg har hørt flest gange som anmelder, og det bliver bedre for hver gang. Det har givet mig lyst til at høre musik, og jeg bliver mindet om, at rockmusik er mere end, hvem der kan spille vildest og højest.”

 

 

 

Row Bird

 

Rowbird er alias for sangeren Camilla Würtz Bredahl. Det er med et brændende ønske om at sætte den mørke fugl inde i sig fri, at albummet under det blotte navn “Rowbird” er blevet til. Musikken er lyden af americana-twang fra en eksplosiv guitar, simpel rock’n’roll og organiske rytmer, der kan associere til lidende hestehove fra en anden fantasiverden, der danner fundamentet for Camillas ærlige fortællinger. Sangene er skrevet af Camilla på få vintermåneder i 2014, og kort tid efter indspillet i et live set-up over få dage i Tonometer Studio ved producer Christian Skjødt.

 

Gaffa gav hendes selvbetitlede debutalbum 4 ud af 6 stjerner med ordene: ”Et gennemført genrestykke med personlig kant – og lidt stjernedrys i skikkelse af Kira Skov, som medvirker på slutnummeret.”

 

Band of Tomorrow anmeldte albummet til 4 ud af 5 stjerner og skrev: ”Det er tydeligt at Rowbird har hentet inspiration fra legenden Johnny Cash, og jeg er personligt stor fan af at denne musikalske stil føres videre, og Rowbird gør det godt. Det er et utroligt vellykket album, og den eneste kritik er et ønske om lidt mere variation i sangene.”