Solbrud på Copenhell – og CPH:DOX

Solbrud er blandt den første håndfuld bands der er offentliggjort til næste års Copenhell Festival! Vi her på Target/Mighty kontoret glæder os meget til at stå på Refshaleøen næste sommer og høre Solbruds infernalske black metal blive blæst ud over masserne.

Men ikke nok med det – Solbrud skal såmænd også spille på CPH:DOX. 6/11 spiller de nemlig en  helt særlig koncert på Osram Huset. CPH:DOX beskriver selv koncerten således:

 

”Denne aften på Osramhuset vil byde på en anderledes oplevelse af Solbrud. Publikum vil få en enestående mulighed for at opleve bandets musik indefra. I et samarbejde med to visuelle artister Jens Lee Jørgensen og Anders Thiel har bandet forsøgt at skabe et indblik i deres univers ved hjælp af lys, video og visuals, der sammen med dufte og røg vil skabe en helhedsoplevelse af bandets udtryk, essens og eksistens.”

 

Mere info her: http://cphdox.dk/screening/solbrud