Marie Swane ude med nyt album
I dag udkommer Marie Swanes album “Don’t Waste Another Drink”.
Marie Swane er en ny dansk sanger og sangskriver der med sit kantede og alternative udtryk er en ekspressiv dark horse i dansk musik. Hun henter sin inspiration hos sine kvindelige forgangskvinder såsom Annisette, og Nina Simone, tilsat en musikalsk atmosfære der leder tankerne hen mod Mumford and Sons og Tom Waits. Med sin unikke stemme, og stærke sange byder debutalbummet på personlige sange, der fortæller historier om livet når det rammer en hårdest. Mange af sangene handler om (ulykkelig) kærlighed, og om bearbejdelsen af denne, men med lyset glimtende forude i dem alle.
Køb albummet her: https://itunes.apple.com/dk/album/dont-waste-another-drink/id930005311?l=da