
Le Fox Holes ude med ny single og video
Historien om Le Fox Holes begynder som så mange andre røverhistorier – på en bar !
Fire mænd fra forskellige steder i verden mødes tilfældigt , men finder hurtigt ud af de deler de samme mål i livet – der skal spilles rock n roll, livet skal nydes og frem for alt skal det hele være sjovt imens.
Bandets rytmesektion, og danske islæt er holdt sammen af Silkeborgenserne – Silky på bas og Ibber på Trommer. Begge har været venner siden gymnasiet og gennem årene har de spillet spillet i anerkendte danske bands som Telestjernen, Death to Frank Ziyanak og The Wong Boys, før de nu er havnet som ” backbone” i Le Fox Holes.
På guitar finder vi “Den Tasmanske djævel” – Mr. Yum Yum Saint Hamilton. Yum Yum har tidligere spillet i bands i både Europa, Asien og Australien i byer som Melbourne, Goteborg og Bejiing, og betalt med mere blod, sved og tårer end fleste andre musikere. Han udgør, uden diskussion nosserne i bandet.
På lead vokal og mic. har vi fornøjelsen af Juju Fox – en ægte amerikaner med cool karisma, charme og selvtillid ! Som født i mid-vesten, men opvokset i Seattle, har han både en bydrengs frækhed og bondedrengs charme kombineret med en helt uforlignelig tilstedeværelse på en scene – Han er bandets mund og talerør !
Selvom Le Fox Holes kommer fra vidt forskellige steder i verden, så lykkedes det dem at finde hinanden København – i det kolde nord. Og gennem den fælles kærlighed til rock and roll, skateboarding and deres mantra om “not giving a fuck” , er de blevet til det heftige rock n roll lokomotiv, Le Fox Holes. Den kommende 7 ” vinyl er indspillet og produceret af Lasse Lyngbo ( Vinnie Who / Dienfenbach / White Pony mfl. ).
Le Fox Holes udkommer på 7″ Vinyl d. 21 august 2015.