Juncker covers The Cure classic “Lovesong” and release updated album
[bs_collapse]
[bs_collapse_item title=”Dansk” active=”active”]
Man kan mene hvad man vil om covernumre – er det et udtryk for kunstnerisk tomgang eller en mulighed for at fortolke, omarrangere og give nyt liv til et nummer? I Junckers tilfælde må det sidstnævnte siges at være tilfældet, og tidligere har han sat sit eget præg på numre som Sotto Voce og Hvis Din Far Han Gir’ Dig Lov. Nu er turen kommet til The Cure’s klassiker Lovesong, der under Junckers kærlige behandling er blevet til Kærlighedssang. Se videoen her.
I forbindelse med indspilninger til radio 24syv programmet ‘Monogram’, hvor Juncker blev bedt om at vælge og indspille tre sange, blev kontakten til Robert Smith skabt, gennem programmets journalist. Faktisk havde Juncker allerede lavet en køkkendemo af Lovesong, men havde opgivet projektet fordi, med Junckers egne ord: ‘hvordan skulle jeg få fat i, og få tilladelse af, Robert Smith?’ Allerede to dage efter var første mail fra Robert Smith i indboksen og Juncker påbegyndte herefter produktionen, i samarbejde med Henrik Balling.
Om arbejdet med at fortolke et engelsksproget nummer på dansk udtaler Juncker: “Jeg har måtte balancere tekstens oprindelige lyrik (eks. I omkvædet synges i org. ”I will always love you” 1 gang pr tekstlinie) over for det danske sprogs risiko for banalitet og udvanding (og har strukket og bøjet bl.a. omkvædslinierne i en ny retning for at sikre dette, som ikke mindst er afgørende på dansk, når vi har at gøre med kærlighedssange, som let fortaber sig i ungdommelig plat ”vi-unge”-lyrik). Samtidig har det været vigtigt ikke fjerne sig for langt fra originalens simplicitet, som i al sin enkelhed bliver en slangs kærlighedsmanifest.
Lidt af samme balance har Henrik Balling og jeg søgt i produktionen, at vi dels skulle være tro samt udfordrende mod originalen og gøre den til min egen. Vi har dels løftet tempoet væsentligt, men gjort det i halvtakt. Og luget ud i originalens håndspillede økologiske udtryk i retning af et mere nutidigt elektronisk billede, som stemningsmæssigt lægger sig op ad the Cures øvrige univers i klangflader, mørke og lys, og i en produktion som falder i naturlig forlængelse af ”Noia Noia”, således nummeret passer ind og er gjort til mit eget og kan høres som del af en helhed.”
‘Kærlighedssang’ udkommer digitalt d. 4. marts 2013.
‘Noia Noia’ bliver genudgivet d. 11. marts. Genudgivelsen indeholder ‘Kærlighedssang’ samt de 3 numre fra ‘Monogram sessions’.
I forbindelse med genudgivelsen af ‘Noia Noia’ tager JUNCKER på en mindre forårstour:
08.03.13 Cafeen Torvet, Nakskov
16.03.13 Musikcafeen, København
28.03.13 Atlas, Aarhus
29.03.13 Skråen, Aalborg
10.05.13 Kansas City, Odense
17.05.13 Karens Minde Kulturhus, København SV
[/bs_collapse_item]
[/bs_collapse]