Dead Young Oaks

spotify_small
[bs_collapse]
[bs_collapse_item title=”English bio” active=”not_active”][/bs_collapse_item]
[bs_collapse_item title=”Danish bio” active=”active”]

Dead Young Oaks

 

 

“Volume One – Starts with a kiss”

 

 

Ny EP byder på melankolsk inderlighed i et elektronisk univers

 

 

Den 19. juni udkommer Dead Young Oaks med projektets første officielle udgivelse. I 2013 var Dead Young Oaks blandt de sidste tolv deltagere i Karriekanonen – nu foldes talentet ud på EP’en: ’Volume One – Starts with a kiss’, der også indeholder singlen ’Raven’, som er blevet spillet på P4 og P6.

 

 

I spændet mellem en organisk singer-songwriter lyd og et mere elektronisk univers, finder vi Dead Young Oaks. Rasmus Arbirk er manden bag projektet, der som band var blandt de udvalgte til at spille på spot-festival, som en del af Karrierekanonen i 2013. Siden da har Dead Young Oaks udviklet sig til det, som Rasmus Arbirk kalder sit soloprojekt, og som nu er opblomstret til at være klar med den første officielle udgivelse. EP’en hedder ’Volume One – Starts with a kiss’, hvilket vidner om, at det ikke bliver det sidste, der kommer fra Dead Young Oaks.

 

 

Lyrik med dybde i melodisk indpakning

 

 

De seks numre, som EP’en indeholder, kan ved første gennemlytning fremstå som ’popmusik’, men der er dog flere lag gemt i de historier, som bliver fortalt. Dykker man ned i det billedsprog, som Rasmus Arbirk maler, gemmer der sig en række sørgmodige historier fra sangskriverens eget liv. Historier, der er værd at lytte til.
Man drages ind i narrativet med melodisk popmusik, som Rasmus Arbirks bløde klang formidler med en betagende inderlighed og melankoli. Kontrasten mellem den bløde musik og den dybe lyrik skaber tilsammen en spændende lytteoplevelse, som minder én om amerikanske Death Cab for Cutie’s indierock.

 

 

Vores mange facader

 

 

’War and Weaponry’ er første nummer på EP’en, og introducerer temaet. Det handler om den facade man sætter på, når man har det dårligt, men ikke vil afsløre det. Hverken for dem man taler med, eller dem man møder. Nummeret er minimalistisk bygget op med berettende vokal og støjende guitareffekter, der leder op til EP’ens andet nummer, ’The Escape’. Efter nummerets fine klaverintro sparkes EP’en for alvor i gang med et stort arrangement, hvor især trommer og korstemmer er fremtrædende.

 

 

På EP’ens tredje nummer ’New Year’ er kontrasterne nærværende, når den rolige vokal med en dyster lyrik fortæller om et nytår, der ikke endte som tilsigtet. Historien er pakket ind i et upbeat poparrangement, og samtidig støder vi på EP’ens titel i omkvædet, der pludselig får en helt anden betydning.

 

 

Fra popmusik til døden

 

 

’Raven’, der blev udgivet som single i november, fortsætter hvor ”New Year” slap. Historien om kærligheden, der ikke skulle være, er ledt af et sorgmodigt og dystert poparrangementet, der har en behagelig rolighed over sig. Alligevel er der noget, der ligger og ulmer i baggrunden – nærmest som om det er spærret inde og aldrig får lov til at se dagens lys.

 

 

’Resolution/Revelation’, der udkom som single i april, lader lytteren drømme sig ind i et roligt univers. Kor og guitar er det simple arrangement, der leder hen til EP’ens sidste nummer. ’On a Sunday’ starter brat med lyrikken ”You died in November”, og har et meget råt udtryk over sig. De brummende vokaler minder om soldater på vej i krig, og understøtter på fornem vis nummerets rørende stemning. Til slut sidder man som lytter tilbage med gåsehud, og man må trække vejret dybt før EP’en sættes på repeat.

[/bs_collapse_item]

[bs_collapse_item title=”Press Kit” active=”not_active”]

IMG_0194 copy-2 IMG_0263 IMG_0020

[/bs_collapse_item]
[/bs_collapse]

[spacer height=”20px”]