Tag: lasse og mathilde

I dag udkommer nye albums fra Lasse & Mathilde og Echo Lips!

[bs_collapse]
[bs_collapse_item title=”English” active=”not_active”]Indsæt indhold[/bs_collapse_item]
[bs_collapse_item title=”Danish” active=”active”]Lasse & Mathilde
For LASSE & MATHILDE er de sidste år gået med koncerter, sangskrivning og med at komponere til projekter. Nu, seks år efter duoens seneste studiealbum, ser det nye anmelderroste album ”Verden Venter” dagens lys, på både CD og LP. Se bl.a. den flotte 5/6 anmeldelse på BT her;http://www.bt.dk/musik/anmeldelse-farverigt-omsorgsfuld-og-en-lille-smule-berusende

www.facebook.com/lasseogmathilde
echolips
Echo Lips
Den danske indie pop trio står klar med deres debut ”Broken Heart Attack”, der netop har fået 4/6 i Nordjyske. Albummet er en stiløvelse i simple og effektive popsange med slagkraftige melodier og hookes. Forsanger og guitarist Kasper Westeraa forklarer:
Vi anser os selv for “et popband, der spiller på guitarer.Vores sange er korte og præcise og følger i opbygning den gængse popskabelon, men de bliver fremført med et rockbands rå energi og beskidte lyd. Enhver god rocksang har en popsang i sig.”

www.facebook.com/echolips[/bs_collapse_item]
[/bs_collapse]

Lasse & Mathilde releases new album in june

[bs_collapse]
[bs_collapse_item title=”Dansk” active=”active”]

For LASSE & MATHILDE er de sidste år gået med koncerter, sangskrivning og med at komponere til projekter. Nu, seks år efter duoens seneste studiealbum, ser det nye album ”Verden Venter” dagens lys, på både CD og LP.

Hele vejen igennem en lang karriere (siden 1975) har LASSE & MATHILDE været samlingspunkt og værter, for mange musikere og sangskrivere.

Derfor var det oplagt, at Mathildes møde med superbassisten Bo Stief, omkring en snak om brugen af effektpedaler til Mathildes violin, udmøntede sig i en større dialog om blandt andet Lasse & Mathildes lange musikerliv og deres musik. Dén snak gav dem lysten til at spille sammen. Det lå lige til højrebenet, at Bo Stief blev produceren og bassisten, Ole Fick guitaristen og Alex Riel trommeslageren! Kemien var på plads!

Med ild i pejsen og legendariske Flemming Rasmussen fra Sweet Silence bag mixerpulten blev LASSE & MATHILDEs hjem lavet til et kreativt studie, der osede af spilleglæde og fed kemi. Mange års venskaber fra turneer, hvor man havde mødtes og grint og spillet så blodet flød, eller bare snakket sammen.

Om indspilningen og forberedelserne til ”Verden Venter”, hvor Bo Stief pressede alle til det yderste, udtaler Lasse: ”Jeg synes det er synd for mig, at jeg skal høvles sådan igennem, en mand i MIN alder,” og tilføjer med et skævt smil. ”Men Mathilde har godt af det.”

”Verden Venter” blev indspillet af en flok mennesker, der har præget den danske musikscene igennem 50 år! Som journalisten Simon Staun skrev at ”inde i dén stue er der mere end 300 års erfaring.”

Materiale, idéer og inspiration bragte det bedste frem på trods af musikernes forskelligartede karrierer. Det var vigtigt for alle, at respektere LASSE & MATHILDEs musikalske udtryk.

Vitalitet og følsomhed kommer til udtryk på ”Verden Venter” men også en ny lyd, hvori duoen altid kan genkendes.

Sangteksterne på albummet er både nye og gamle. Lige fra ’Mit Navn Er Keith’s ”Dæmonen” og Hans Henrik Koltzes ”En del af Dig” samt ”Vuggevise” – og Ane Riels titelsangtekst ”Verden Venter”, som nogle af de nye, til Jesper Jensens ”Min glæde” og Jan Toftlunds ”Tornerose”, som nogle tekster af digtere, der har skrevet til Lasse & Mathilde gennem alle årene.

Om ’Mit Navn Er Keith’s tekst til ”Dæmonen” udtaler Lasse: ”Denne tekst ramte mig lige i mellemgulvet – dæmonen sidder på din skulder og styrer dårligdom, misbrug og søgen efter selvmedlidenhed og andres skyld i din egen situation. Se dig selv i øjnene og tro på dig selv! Det har jeg gjort uden stimulanser i 13 år nu!”

Om Henrik Salomons tekst til ”Igen” udtaler Lasse: ”Min soulmate og største Lasse & Mathilde supporter, Henrik Salomon beskrev sine følelser den nat, da Obama vandt præsidentvalget i USA første gang. Håbet, euforien – Igen. Er det en illusion? Vi lever videre i og med håbet.”

Om hans egen tekst til ”Poplerne rasler” udtaler Lasse: ”Det er en refleksion på livet der leves og er levet – de venner, der gik bort, et liv med taknemmelighed og kærlighed. Tak til Mathilde!”

Duoen LASSE & MATHILDE er fulde af taknemmelighed og glæde over at have fået lov til at opleve og opleve, igen og igen, hvordan livet og musikken kan udvikle sig, når man deler den med andre, til gavn og glæde for endnu flere. ”Verden Venter” repræsenterer en bestemt værdifuld side af det danske sprog og den danske sang.

LASSE & MATHILDE
Verden Venter
Release: 03-06-13

Trackliste:
01. Dæmonen
02. Verden Venter
03. Bolden
04. Vuggevise
05. Bølgen
06. Igen
07. Tal Stille
08. En Del Af Dig
09. Morgen
10. Tornerose
11. Venter Alene
12. Min Glæde
13. Hundene Sover
14. Poplerne Rasler
15. Vignet Complete

www.lasseogmathilde.dk
www.facebook.com/lasseogmathilde
www.targetrecords.dk

[/bs_collapse_item]
[/bs_collapse]