Juncker – Enhjørningen Kommer (single)

Release date: 10. juni 2022

Christian Juncker forklarer om singlen “Enhjørningen Kommer”:

”Jeg kan ikke finde på en bedre måde at fejre min 47 års fødselsdag på end at udsende første forløber for mit kommende studiealbum på min fødselsdag. Dels er det første gang jeg på egen hånd har produceret. Det skal fejres. Og for det andet, så er sangen i form af en indre dialog med mig selv en indirekte hyldest til evnen at samle sig selv op, hanke op i sig selv, når det ser allermørkest ud, og du skal mobilisere de sidste kræfter til at overvinde din seneste livskrise, hvor hverdagens gråtonede virkelighed nærmest stråler af uoverkommelighed og i al sin kulørthed viser sig i sin kedeligste, ueksotiske form udenfor dit vindue som en solsort og en regnorm. Hverken nattergalen eller enhjørningen kommer og synger for dig eller giver dig en ridetur til Lykkeland – der må man selv finde hen af egen kraft. Derinde findes enhjørningen, og den kommer på min fødselsdag”.