Forfatter: Mark Stoumann

Xtra Naan

spotify_small
XTRA NAAN

 

Xtra Naan er Peder og Simon fra Gramsespektrum og Tue Track i et vidunderligt, fabulerende univers hvor mænd med yvere, Bøssemanden, Smuglerne og Svensker-Kalle huserer. Xtra Naan er de tre herrers fritidsloge, der nu endelig debuterer med et mini-album efter en del år i støbeskeen.

 

Tue Track, Simon Bonde og Peder Pedersen lærte hinanden at kende i 1996, hvor Tue Track var stor fan af Prunes, som Simon og Peder var en del af. Samtidig var Simon og Peder begyndt at lave sketches under navnet Gramsespektrum til programmet Go! på P3. Tue Track var en hyppig gæst på P3, og derfor lærte de tre hurtigt hinanden at kende. Ydermere var det den samme person (Jeppe Bisgaard) der signede både Gramsespektrum og Tue Track (via Malk De Koijn) til BMG, og Tue Track lyttede samtidig en del til Gramsespektrum og omvendt, så et venskab og musikalsk slægtskab mellem de tre blomstrede allerede dengang.

 

Omkring 2006-2007 havde Tue Track og Peder studie ved siden af hinanden, og en eftermiddag sagde Track til Peder ”at han skulle huske at lave noget musik for sjov” – med henvisning til Peders mere seriøse, kunstneriske solo-albums. Og med det var Xtra Naan en realitet. Peders gamle Gramse-makker Simon lavede ikke musik i sit daglige virke som forfatter og instruktør, så derfor var han meget vild for at komme med i denne nye lille klub, hvor det der senere skulle blive til numre som ”Puha” og ”Smuglerne” begyndte at tage form.

 

”Malk mig som en ko, som en stor flot ko Malk mig som en ko, som en stor flot ko Malk mig som en ko, som en stor flot ko Bliv ved! Bliv ved! Indtil jeg siger muh” (”Malk Mig”)

 

Stille og roligt udviklede Xtra Naan universet sig, men da Xtra Naan mest af alt havde status af hygge-projekt blev der kun arbejdet på numre 1-2 gange om året, og derfor skriver vi 2015 før den første officielle Xtra Naan udgivelse ser dagens lys.

 

”Jeg gi’r en tur som du sent vil glemme
Med sprængt røvhinde og problemer derhjemme
For din kæreste kan ikk’ forstår hvad er det der sker
For du kan ikk få stivert mere du siger du ikke elsker hende mere Og det p.g.a. gode gamle Bøssemand
Der ham der kan, det ham der trækker i din tissemand
Det ham der vil tage det her game og vende det om
Til et herligt kneppeland som i det gamle Rom
For det Bøssemanden
Eyo! De kalder mig Bette Piv”
(”Bøssemanden”)

 

Det selvbetitlede mini-album er nu klar – og udkommer via Target d. 29. maj 2015.

 

A1015894 (1)
A1015894 (1)

White White Woods

spotify_small

White White Woods er et indie-rock band bestående af sanger og guitarist Mikkel Lundfald, bassist Frederik Falk-Sørensen og trommeslager Poul Valdemar Prahl. De tre medlemmer er bedste venner, og skriver både musikken og teksterne i fællesskab. Inspirationen kommer fra et ungdomsliv fyldt af kys, kompliceret kærlighed og melankoli. Sangene handler om problematiske parforhold, kærlighed og en søgen efter identitet, og lyden er inspireret af britiske indie-bands som Arctic Monkeys og The 1975, samt danske Mew.

White White Woods blev dannet i slutningen af 2012, og begyndte hurtigt at spille shows rundt omkring i landet, men efter en co-write session med sangskriver og producer Thomas Stengaard (har arbejdet med bl.a. Carpark North, Dúné og Cisilia) i efteråret 2014, besluttede bandet at redefinere deres lyd. D. 6. februar 2015 udgav de deres første single Morning Light, indspillet i og produceret af Mørkværk Studio, med en tilhørende musikvideo instrueret og produceret af Bertil Vorre. Singlen kom bl.a. på Bands of Tomorrows single chart, og er også blevet anbefalet af KarriereKanonen. Siden bandets co-write session med Thomas Stengaard, har bandet arbejdet på materiale til deres første EP, som de i efteråret 2015 har indspillet i Mørkværk Studio. EP’en vil, udover fire helt nye numre, inkludere førstesinglen Morning Light.

Titlen på EP’en er “Loving Kills (But So Does Smoking)” og er en rejse igennem forelskelse, forhold og fortvivlelse. Fra det øjeblik du forelsker dig, til det øjeblik hun vender ryggen til dig, og du ved at du har kysset hende for sidste gang. Fra den håbefuldt længselsfulde “Time”, der handler om den første forelskelse, til “Heroin”, der med sit slæbende beat og dystre klange, maler et billede af den følelse vi alle frygter: ugengældt kærlighed.

 

1 2 Loving kills RETTET

Yellowbellies

Sangsmedene synger selvtilstrækkeligheden ret imod !

Den 4. marts, 2016 udgav Yellowbellies deres tredje studiealbum ‐ ​Anywhere but Here.

Der var trygt og hyggeligt i Carpark North’s studie Apparat på Christianshavn i læ af voldanlægget. Yellowbellies havde gjort klar til den sidste indspilningsuge af bandets tredje studiealbum oven på genkomsten med Daylight Savings (Target Records) i 2012. Bandets trommeslager og producer Asger Møller sad klar i kontrolrummet. Indspilningerne af de enkle og direkte sange havde indtil videre ramt den ønskede tone af umiddelbarhed, friskhed og spilleglæde under overskriften; ”tilbage til drengeværelset”.

På det tidspunkt troede Yellowbellies, at de var i gang med at skabe et album om den voksne mands kvaler med tilstedeværelsen og balancen mellem nærvær og fravær, kropslighed og eftertænksomhed. Men da bandet nu sad der i den danske eftersommer og mediernes dækning af syriske flygtninges vej til Europa skyllede ind over dem, så ændrede sangene, sangskrivningen og indspilningerne karakter. Bandet kunne ikke holde verdenen ude af det trygge studie og ikke længere forholde sig tavse i forhold til den humanitære katastrofe.

Sangene Once a Quiet Man, 1000 Churches og What Love Can Do blev til iskyggen af de Europæiske landes uenighed om håndtering af flygtningestrømmen og slog tonen an for hele albummet. Og med et blev albummet en aktualitetsindspilning og et modsvar på selvtilstrækkelighed og lukkede grænser. Som manden Bill i Once a Quiet Man følte Yellowbellies sig forpligtede til at sige deres mening højt og gøre en forskel.

Uafhængigt af partipolitisk standpunkt og nationaløkonomiske analyser,så står Yellowbellies nu med en følelse af, at næstekærligheden, humanismen og forståelsen for andre er gået helt tabt i det der blev kaldt ”flygtningekatastrofen” i danske medierfra september 2015. I Yellowbellies’ perspektiv er der nærmere tale om en ”medmenneskelighedskatastrofe”.

Med albummet Anywhere but Here har Yellowbellies derfor leveret et humanistisk modsvar og skabt et billede på mangfoldighed, sameksistens og tolerance i en tid, der er præget af nationalisme, frygt og globaliseringslede. Yellowbellies har fået nok af snæversyn og skepsis, og mener det nu er på tide at tro på, at de mange stemmer og overbevisninger kan leve sammen. Yellowbellies vil bo i den by, det land og den klode, hvor der er plads til 1000 kirker, synagoger, moskéer, trosretninger og livsfilosofier.

This city has a 1000 churches One for every single square All in different shapes and sizes Seem to just be sitting there [passage fra omkvædet til 1000 Churches]

Albummet Anywhere but Here fortæller historien om et band som har ønsket sig langt væk fra den danske selvtilstrækkelighed i andet halvår af 2015 men er blevet for at kæmpe for
mellemfolkeligheden.

1000 Churches har allerede spredt budskabet til landets radiolyttere, som et af de mest spillede numre på P4 i 2015 og nu fortsætter Yellowbellies kampen mod selvtilstrækkeligheden i 2016 !

Youth In Blue

spotify_small

Youth in Blue er et nyt spændende samarbejde mellem guitarist/sangskriver Echo Me og sangskriver/sanger Amourose

Sammen som duo er deres lyd umiddelbar og uprætentiøs. Det er dyb og smuk folk/pop, som låner fra både 60-70er feelgood pop og dyster Leonard Cohen mørke.
De to sangskrivere har kendt hinanden fra musikmiljøet i en årrække, men det blev et atypisk bestillingsarbejde, der førte de to til at arbejde sammen. De blev hyret til at skrive og fremføre en sang til et sølvbryllup, og opgaven var at formidle og udtrykke den kærlighed som er livslang. Ikke forelskelsen, men den trofaste og dybe kærlighed mellem to mennesker, der formår at holde sammen igennem tykt og tyndt. Alt faldt naturligt i hak, og sangen skrev næsten sig selv, så det stod klart, at samarbejdet skulle føre til noget mere, og hermed var Youth in Blue født.
Sangene på EP#1 kredser derfor naturligt nok omkring dette emne i forskellige afskygninger. Den meget ungdommelige flyvske forelskelse bliver skildret, men også de tragiske aspekter, når kærligheden siver ud af et menneske som vælger at forlade livet og sine elskede.
Navnet Youth in Blue er direkte afledt af denne dobbelthed.
Youth er naiv. Blue er sorgfuld.
Debuten EP#1 er produceret i samarbejde med Esben Svane, der som trommeslager har været med i opstarten af flere succesfulde indiebands. Deriblandt Ulige Numre og Den fjerde væg, for ikke at nævne sejren ved det danske melodigrandprix med bandet A Friend In London i 2011. Esben er en alsidig herre, som har en utrolig sans for at komme op med de få enkle men helt rigtige elementer, som kan løfte og fuldende et nummer.

Jesper Braae Madsen er musikeren bag Echo Me, som er den ene halvdel af Youth in Blue. To fuldlængde albums og en EP har han udgivet i samarbejde med producerne Noah Rosanes (Nelson Can) og Sebastian Wolff (Kellermensch). I 2011 opsagde Echo Me sin lejlighed og pakkede en sækkevogn, og turnerede intensivt i et år i Tyskland, Holland, England, Belgien, Frankrig, Spanien, Tjekkiet og USA. Rejserne førte mange gode og dårlige oplevelser med sig. B.la. en pladekontrakt, en BalconyTV session på toppen af en skyskaber i New York, og at få stjålet hele vognen med mere eller mindre alle ejendele i Barcelona. Efter at have spillet over 100 koncerter det år, slog Echo Me sig ned i Berlin og skrev sangene til den efterfølgende plade, “Towards the Sunset”. Singlen Left from the fire fra debutten kom i rotation på P3, og de to singler The Only One og Where’s your heart hidden blev spillet på mere end 25 tyske radiostationer.
Amourose Langer er en ung og spændende ny kunstner, som er født og opvokset i København. Udover at være sanger har hun drevet et kulturhus i Vanløse, og i 2012 udgav hun sin første digtsamling Altings Sanselighed på Det Poetiske Bureau. Amourose er altså en kunstner som benytter sig af en bred palette af udtryksformer, og med en baggrund indenfor klassisk sang, bidrager hun absolut med noget unikt til pop og rock musikken. Amourose arbejder pt. på sit solodebutalbum i USA med Producer Alan Binau. Hendes musik ophæver de typiske genrebetegnelser, og den eksperimenterende tilgang skaber en særlig storladen hybrid. Altså er der tale om store arrangementer med beats, strygere, synthesizers og kor der smukt omfavner Amouroses teatralske stemme.

Jesper og Amourose har vidt forskellig baggrund med henholdsvis en opvækst på landet i Jylland mellem skov og mark versus en opvækst midt i København med liv og larm. Fra hver deres ende af indiespektret er de mødtes på midten, for at dyrke det enkle udtryk i samspil med en poetisk lyrik.

EP forside 1400x1400HolgerAnderson1HolgerAnderson2