Author: Mark Stoumann

Sangsmedene synger selvtilstrækkeligheden ret imod !

Den 4. marts, 2016 udgav Yellowbellies deres tredje studiealbum ‐ ​Anywhere but Here.

Der var trygt og hyggeligt i Carpark North’s studie Apparat på Christianshavn i læ af voldanlægget. Yellowbellies havde gjort klar til den sidste indspilningsuge af bandets tredje studiealbum oven på genkomsten med Daylight Savings (Target Records) i 2012. Bandets trommeslager og producer Asger Møller sad klar i kontrolrummet. Indspilningerne af de enkle og direkte sange havde indtil videre ramt den ønskede tone af umiddelbarhed, friskhed og spilleglæde under overskriften; ”tilbage til drengeværelset”.

På det tidspunkt troede Yellowbellies, at de var i gang med at skabe et album om den voksne mands kvaler med tilstedeværelsen og balancen mellem nærvær og fravær, kropslighed og eftertænksomhed. Men da bandet nu sad der i den danske eftersommer og mediernes dækning af syriske flygtninges vej til Europa skyllede ind over dem, så ændrede sangene, sangskrivningen og indspilningerne karakter. Bandet kunne ikke holde verdenen ude af det trygge studie og ikke længere forholde sig tavse i forhold til den humanitære katastrofe.

Sangene Once a Quiet Man, 1000 Churches og What Love Can Do blev til iskyggen af de Europæiske landes uenighed om håndtering af flygtningestrømmen og slog tonen an for hele albummet. Og med et blev albummet en aktualitetsindspilning og et modsvar på selvtilstrækkelighed og lukkede grænser. Som manden Bill i Once a Quiet Man følte Yellowbellies sig forpligtede til at sige deres mening højt og gøre en forskel.

Uafhængigt af partipolitisk standpunkt og nationaløkonomiske analyser,så står Yellowbellies nu med en følelse af, at næstekærligheden, humanismen og forståelsen for andre er gået helt tabt i det der blev kaldt ”flygtningekatastrofen” i danske medierfra september 2015. I Yellowbellies’ perspektiv er der nærmere tale om en ”medmenneskelighedskatastrofe”.

Med albummet Anywhere but Here har Yellowbellies derfor leveret et humanistisk modsvar og skabt et billede på mangfoldighed, sameksistens og tolerance i en tid, der er præget af nationalisme, frygt og globaliseringslede. Yellowbellies har fået nok af snæversyn og skepsis, og mener det nu er på tide at tro på, at de mange stemmer og overbevisninger kan leve sammen. Yellowbellies vil bo i den by, det land og den klode, hvor der er plads til 1000 kirker, synagoger, moskéer, trosretninger og livsfilosofier.

This city has a 1000 churches One for every single square All in different shapes and sizes Seem to just be sitting there [passage fra omkvædet til 1000 Churches]

Albummet Anywhere but Here fortæller historien om et band som har ønsket sig langt væk fra den danske selvtilstrækkelighed i andet halvår af 2015 men er blevet for at kæmpe for
mellemfolkeligheden.

1000 Churches har allerede spredt budskabet til landets radiolyttere, som et af de mest spillede numre på P4 i 2015 og nu fortsætter Yellowbellies kampen mod selvtilstrækkeligheden i 2016 !

Youth in Blue er et nyt spændende samarbejde mellem guitarist/sangskriver Echo Me og sangskriver/sanger Amourose

Sammen som duo er deres lyd umiddelbar og uprætentiøs. Det er dyb og smuk folk/pop, som låner fra både 60-70er feelgood pop og dyster Leonard Cohen mørke.
De to sangskrivere har kendt hinanden fra musikmiljøet i en årrække, men det blev et atypisk bestillingsarbejde, der førte de to til at arbejde sammen. De blev hyret til at skrive og fremføre en sang til et sølvbryllup, og opgaven var at formidle og udtrykke den kærlighed som er livslang. Ikke forelskelsen, men den trofaste og dybe kærlighed mellem to mennesker, der formår at holde sammen igennem tykt og tyndt. Alt faldt naturligt i hak, og sangen skrev næsten sig selv, så det stod klart, at samarbejdet skulle føre til noget mere, og hermed var Youth in Blue født.
Sangene på EP#1 kredser derfor naturligt nok omkring dette emne i forskellige afskygninger. Den meget ungdommelige flyvske forelskelse bliver skildret, men også de tragiske aspekter, når kærligheden siver ud af et menneske som vælger at forlade livet og sine elskede.
Navnet Youth in Blue er direkte afledt af denne dobbelthed.
Youth er naiv. Blue er sorgfuld.
Debuten EP#1 er produceret i samarbejde med Esben Svane, der som trommeslager har været med i opstarten af flere succesfulde indiebands. Deriblandt Ulige Numre og Den fjerde væg, for ikke at nævne sejren ved det danske melodigrandprix med bandet A Friend In London i 2011. Esben er en alsidig herre, som har en utrolig sans for at komme op med de få enkle men helt rigtige elementer, som kan løfte og fuldende et nummer.

Jesper Braae Madsen er musikeren bag Echo Me, som er den ene halvdel af Youth in Blue. To fuldlængde albums og en EP har han udgivet i samarbejde med producerne Noah Rosanes (Nelson Can) og Sebastian Wolff (Kellermensch). I 2011 opsagde Echo Me sin lejlighed og pakkede en sækkevogn, og turnerede intensivt i et år i Tyskland, Holland, England, Belgien, Frankrig, Spanien, Tjekkiet og USA. Rejserne førte mange gode og dårlige oplevelser med sig. B.la. en pladekontrakt, en BalconyTV session på toppen af en skyskaber i New York, og at få stjålet hele vognen med mere eller mindre alle ejendele i Barcelona. Efter at have spillet over 100 koncerter det år, slog Echo Me sig ned i Berlin og skrev sangene til den efterfølgende plade, “Towards the Sunset”. Singlen Left from the fire fra debutten kom i rotation på P3, og de to singler The Only One og Where’s your heart hidden blev spillet på mere end 25 tyske radiostationer.
Amourose Langer er en ung og spændende ny kunstner, som er født og opvokset i København. Udover at være sanger har hun drevet et kulturhus i Vanløse, og i 2012 udgav hun sin første digtsamling Altings Sanselighed på Det Poetiske Bureau. Amourose er altså en kunstner som benytter sig af en bred palette af udtryksformer, og med en baggrund indenfor klassisk sang, bidrager hun absolut med noget unikt til pop og rock musikken. Amourose arbejder pt. på sit solodebutalbum i USA med Producer Alan Binau. Hendes musik ophæver de typiske genrebetegnelser, og den eksperimenterende tilgang skaber en særlig storladen hybrid. Altså er der tale om store arrangementer med beats, strygere, synthesizers og kor der smukt omfavner Amouroses teatralske stemme.

Jesper og Amourose har vidt forskellig baggrund med henholdsvis en opvækst på landet i Jylland mellem skov og mark versus en opvækst midt i København med liv og larm. Fra hver deres ende af indiespektret er de mødtes på midten, for at dyrke det enkle udtryk i samspil med en poetisk lyrik.