Laura Illeborg

I foråret 2016 drak Laura Illeborg en kop kaffe med bassisten Niels Dahl fra blandt andre Vildnis som har spillet bas på Illeborgs tre første soloplader. Pludselig satte Dahl sin kaffekop hårdt fra sig, og sagde: ”Jeg er klar!”.  Illeborg vidste ikke helt præcis, hvad han var klar til – men det skulle vise sig at han var klar til at spille sammen igen.

Og det var Laura Illeborg faktisk også. Sangene pressede sig ganske enkelt på. Tekster og melodier var allerede begyndt – med Illeborgs ord – ”at drysse ud af ærmet” i hidtil uset omfang. Da sangene havde fået nogenlunde form, blev Knud Møller kontaktet.

Laura Illeborgs kommende album “Exitstrategi” udgives i starten af 2020 på Target Records